Annonce
Sport

Team Esbjerg sikrer matchbold efter neglebider i Odense

Henny Reistad og Team Esbjerg er ét point fra DM-titlen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Odense Håndbold rejste sig flot i anden halvleg, men Team Esbjerg vandt første DM-finale.

Team Esbjerg tog tirsdag aften første stik i DM-finalen mod den forsvarende mester, Odense Håndbold.

Efter en overbevisende første halvleg og langt mere presset anden halvleg vandt Esbjerg 27-26 på udebane.

Odense Håndbold var nærmest udspillet i de første 30 minutter, men skabte spænding om resultatet i anden halvleg og fornyet håb om spænding i finale nummer to og guldets placering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Frustrationen over at være så tæt på, og at det er så minimalt, fylder mest. Men det er måske også lige nøjagtigt det, som vi skal tage fat på.

- For der en kamp igen om en uge, og de sidste par gange, vi har mødt Esbjerg, har vi været langt fra, men denne gang ramte vi ekstremt meget, siger Odense-profilen Helena Elver til TV 2 Sport.

Finale nummer to bliver afviklet torsdag den 8. juni, da Team Esbjerg i den kommende weekend er en del af Champions Leagues Final 4-stævne i Budapest, hvor Ferencvaros venter i semifinalen.

Tirsdag gik de mange norske profiler og især Henny Reistad forrest for Esbjerg i første halvleg, hvor også keeper Anna Kristensen i perioder og med i alt 14 redninger tog pippet fra hjemmeholdet.

Odense kom foran 2-0, men fem ubesvarede mål på fire minutter vendte kampen på hovedet.

Fynboerne kom tilbage på 7-7, men ti minutter uden scoringer blev dyre, og fra 13-7 var Odense længere bagud med fem eller seks mål.

Baseret på 16-11 på tavlen og præstationerne lignede det en stensikker udesejr, men Odense fandt gode modsvar i de sidste 30 minutter. Blandt andet ved at lukke langt bedre ned for Reistad og Noa Mørk.

Odense fik arbejdet sig på 17-19, inden Esbjerg igen trak lidt fra og førte med fem. Værterne holdt dog fokus og sin øgede skarphed i begge ender.

Esbjerg-spillerne var rådvilde, og Odense kom på 24-25, inden Mørk med fem minutter omsatte et straffekast til en tomålsføring.

Begge hold manglede skarpheden i deres næste par angreb, hvor Anna Kristensen og Martina Thörn lavede en vigtig redning hver.

Maren Aardahl fik brudt tendensen og udlignede til 25-26 med ét minut igen.

Med 21 sekunder igen tog Jesper Jensen timeout og på den anden side huggede Reistad en forløsende vestjysk scoring ind bag Thörn, hvilket gjorde Helena Elvers scoring i sidste sekund overflødig.

DM-finaleserien afgøres, når det første hold har tre point, hvorfor Esbjerg blot skal bruge uafgjort i hjemmekampen om ni dage.

/ritzau/

  • Kvindehåndbold: Odense Håndbold - Team Esbjerg
    Henny Reistad og Team Esbjerg er ét point fra DM-titlen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt