Annonce
Sport

Team Esbjerg tager første skridt mod DM-guld

Team Esbjergs Estavana Polman blev topscorer med ni mål i kvindernes første DM-finale. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Håndboldkvinderne fra Team Esbjerg snuppede sejren i første finalemøde med Herning-Ikast.

Hvis håndboldkvinderne fra Team Esbjerg var favoritter til at vinde DM-guld før finalen mod Herning-Ikast, er favoritværdigheden absolut ikke blevet mindre efter lørdagens første møde.

Hjemme i Blue Water Dokken vandt esbjergenserne med 28-20 og tog dermed første stik i kampen om titlen i HTH Ligaen.

Herning-Ikast gjorde det spændende med fire mål på stribe i anden halvleg, før Esbjerg strammede grebet og vandt komfortabelt.

Det betyder, at Team Esbjerg med en sejr eller uafgjort på udebane tirsdag aften kan sikre sig DM-guld.

Det så da også ud til, at grundspillets nummer to skulle sikre sig en sejr lørdag uden de store problemer.

Ganske vist bed de midtjyske gæster fra sig i kampens begyndelse, men Team Esbjerg skruede op for kvaliteten, mens Herning-Ikast begyndte at lave flere fejl, som første halvleg skred frem.

Den hollandske landsholdsspiller Estavana Polman brillerede med hele syv scoringer i første halvleg og var en af nøglerne til Team Esbjergs pauseføring på 15-10.

Det samme var den norske profil Vilde Mortensen Ingstad, der fra sin position på stregen tilkæmpede sig flere straffekast.

Efter 33 minutter førte vestjyderne med syv mål, men gæsterne lod sig ikke ryste.

Herning-Ikast scorede fire mål på stribe, og da Emma Friis scorede til 15-18, øjnede gæsterne pludselig en mulighed for at få noget med hjem.

Men igen trådte Team Esbjerg på speederen, og landsholdskeeper Sandra Toft lukkede flot af inde i værternes mål. Hun sluttede med 16 redninger.

Med få minutter igen var føringen oppe på seks mål, men slutningen blev alligevel ramt af dramatik, da Sandra Toft gik i gulvet og måtte hjælpes fra banen. Esbjerg-lejren fortalte bagefter til TV2 Sport, at målmanden havde fået et ildebefindende.

Det ændrede dog ikke på kampens udfald: Team Esbjerg kom foran 1-0 i finaleduellen og kan vinde DM-guld for anden gang tirsdag aften.

Kampen spilles tirsdag klokken 19.30 i Ikast.

  • 1. DM-finale i kvindehåndbold: Team Esbjerg - Herning-Ikast Håndbold
    Team Esbjergs Estavana Polman blev topscorer med ni mål i kvindernes første DM-finale. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik og Jay'-lastbil: Et kørende minde om kærlighed og tab

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt