Annonce
Sport

Tobias er tilbage i dansk fodbold

Tobias Brogaard vender tilbage til Frem København, hvor han tidligere har spillet en enkelt sæson. Foto: Álvur Haraldsen

Nakskov-dreng er vendt hjem fra et lille eventyr på Færøerne.

NAKSKOV Nakskov-drengen Tobias Brogaard Larsen er tilbage i dansk fodbold efter en halvsæson på Færøerne.

Ny klub bliver den traditionsrige københavnske 2. divisionsklub Frem, som han har lavet en etårig aftale med.

- Forhåbentlig slipper jeg for at møde min tidligere klub Nykøbing FC i næste sæson, men risikoen for at de rykker ud af 1. division er desværre stor, siger Tobias Brogaard, som var på kontrakt i NFC fra sommeren 2015 til sommeren 2017 og fortsat følger klubben.

Overvejede fremtiden

Tobias Brogaard stod sidste sommer og overvejede fremtiden, efter at han i de foregående sæsoner havde spillet for Skovshoved og AB i 2. division.

- Jeg ville gerne steppe et trin op og spille i en 1. divisionsklub, men da tilbuddene udeblev og muligheden for at blive fuldtids professionel fodboldspiller på Færøerne bød sig, slog jeg til. Jeg ville gerne ud og opleve noget nyt, fortæller Tobias Brogaard.

Tobias Brogaard blev hentet til Thorshavn-klubben AB Argir, som stod og manglede en målmand, da førstevalget var blevet knæskadet.

Da Tobias Brogaard tiltrådte i AB Argir, lå holdet næstsidst efter første halvsæson med blot fire point. Men anden halvsæson forløb helt anderledes: AB Argir hentede 13 point i 11 kampe og avancerede til syvendepladsen.

Niveauet i den bedste færøske fodboldrække kan ikke sammenlignes med den danske Superliga.

- De bedste tre-fire hold på Færøerne er vel på niveau med holdene i midten af den danske 1. division. Holdene derefter har dansk 2. divisionsstyrke, mens de svageste hold i den bedste færøske række kan sammenlignes med holdene Danmarksserien, lyder Tobias Brogaards vurdering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hyggebold

Tobias Brogaard vendte tilbage til Danmark i november, men ud over lidt hyggebold i foråret i Bispebjerg Boldklub, som har mange fra Lolland i klubben, har Tobias Brogaard ikke spillet fodbold det seneste halve år på grund af covid-19.

Så han er fodboldsulten.

- Vi får et hold med mange unge spillere i Frem, men det bliver en hård sæson, fordi dansk fodbold får ny turneringsstruktur fra 2021/22-sæsonen med færre hold i 2. division, siger Tobias Brogaard.

2020/21 bliver en overgangssæson med 28 hold i 2. division. Fra sæsonen 2021/22 niveauinddeles den nuværende 2. division til to selvstændige rækker med 12 hold i hver.

26-årige Tobias Brogaard, som tidligere også har spillet i Frem Sakskøbing og Herlev, håber, at have mange gode fodbold-år i sig endnu.

Drømmen?

- Det er at få en fuldtidskontrakt i en dansk 1. divisionsklub og gerne i Nykøbing FC, hvor jeg tidligere har haft to gode år, siger Tobias Brogaard, som gik i lære som ejendomsmægler for et halvt år siden.

- Min mor er glad for, at jeg er gået i gang med en uddannelse, så jeg har noget at falde tilbage på, når min fodboldkarriere slutter, siger han med et smil på læben.

  • Tobias Brogaard vender tilbage til Frem København, hvor han tidligere har spillet en enkelt sæson. Foto: Álvur Haraldsen
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt