Annonce
Sport

Trods nyt græs: Hobro nedlægger igen Brøndby

Hobro IKs Mads Jessen, i imidten, har scoret til 0-1 og jubler sammen med holdkammeraterne, søndag eftermiddag i superligakampen på Brøndby Stadion. Foto: Jens Dresling/POLFOTO

For tredje gang ud af tre mulige i denne sæson taber Brøndby til oprykkerne fra Hobro - denne gang 0-1 hjemme.

Brøndby havde kun tabt en enkelt hjemmekamp i denne sæson på det forfærdelige græstæppe, der har været skrevet mangt og meget om. Samtidig var det blevet til otte sejre og tre uafgjorte.

Til kampen mod Hobro var det omdiskuterede græstæppe så endelig udskiftet med en ny flot plæne af rullegræs, og paradoksalt nok resulterede det i det blot andet hjemmebanenederlag i sæsonen - det tredje nederlag i sæsonen til oprykkerne.

Det nye græstæppe så ud til at bekomme hjemmeholdet rigtig fint fra start. De lange afleveringer var afløst af pasningsspil, og det brugte Brøndby til at sætte sig på spillet.

Ved flere lejligheder fik de blå-gule kombineret sig gennem Hobros forsvar, men den sidste aflevering manglede oftest en modtager.

De jyske gæster kom også frem til et par gode forsøg i de første 45 minutter, og fem minutter før pausen kom de faktisk foran.

Mads Hvilsom headede et indlæg på overliggeren, hvorefter bolden havnede hos Mads Jessen. Han tog et flot træk i luften forbi en Brøndby-spiller og bankede fornemt bolden ned i fjerneste hjørne.

Det gav Hobro en 1-0-føring at tage med i omklædningsrummet i pausen.

I jagten på de bronzemedaljer, som er Brøndbys erklærede mål for sæsonen, kom holdet ud til anden halvleg i en hidsig jagt på udligningen.

Det betød masser af boldbesiddelse til hjemmeholdet, men det så også ud til at bekomme Hobrospillerne fint nok, at de kunne lure på kontramuligheder.

Flere af disse var tæt på at sende de jyske gæster yderligere i front, mens Brøndby havde svært ved at komme frem til de helt store chancer i den anden ende.

Det kom Brøndby dog med 13 minutter igen, da indskiftede Andrew Hjulsager sendte Johan Larsson igennem, men svenskeren lagde bolden over mål. Også i overtiden fik Brøndby en stor chance, som blev misbrugt.

Trods tungt Brøndby-pres lykkedes det ikke at få sat udligningen ind, og dermed snuppede Hobro de tre point.

Nederlaget betyder, at Randers FC og FC Nordsjælland kan støde Brøndby væk fra tredjepladsen, hvor Hobro nu også kun er et point efter holdet fra vestegnen.

Hobro IKs Mads Jessen, i imidten, har scoret til 0-1 og jubler sammen med holdkammeraterne, søndag eftermiddag i superligakampen på Brøndby Stadion. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
  • Hobro IKs Mads Jessen, i imidten, har scoret til 0-1 og jubler sammen med holdkammeraterne, søndag eftermiddag i superligakampen på Brøndby Stadion. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
  • Hobro IKs Mads Jessen, i imidten, har scoret til 0-1 og jubler sammen med holdkammeraterne, søndag eftermiddag i superligakampen på Brøndby Stadion. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt