Annonce
Sport

Trusler og uro fører til tomme tribuner i græsk fodbold

Der bliver ofte brugt masser af pyroteknik, når græske fodboldklubber spiller kampe. Her er det AEK Athens hjemmebanefans, der lyser stadion op til en kamp i Europa tidligere på året. (Arkivfoto). Foto: Louiza Vradi/Reuters

Der skal spilles bag lukkede døre i græsk fodbold frem til midten af februar, meddeler den græske regering.

Fodboldkampe i Grækenland skal spilles uden tilskuere frem til midten af februar. Det oplyser den græske regering mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tiltaget skal dæmme op for uroligheder og vold ved sportsbegivenheder, lyder begrundelsen. Tilskuerforbuddet gælder frem til 12. februar.

En politibetjent blev torsdag aften alvorligt såret af pyroteknik i Athen. Det skete i forbindelse med en volleyballkamp mellem Olympiakos og Panathinaikos. Kampen blev aflyst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to klubber er også ærkerivaler i andre sportsgrene, heriblandt fodbold.

Pavlos Marikanis, der er talsmand for den græske regering, oplyser, at tiltaget kan udvides til også at gælde græske klubbers kampe i Europa.

Kameraer og elektroniske systemer, der kan identificere tilskuere, vil desuden blive installeret på alle stadioner, lyder det fra regeringen.

- I adskillige år har kriminelle forklædt som fans begået alvorlige forbrydelser og såret mennesker alvorligt og slået folk ihjel, siger Pavlos Marikanis.

I fredags oplyste den græske radiokanal ERT, at flere end 400 personer blev anholdt i forbindelse med urolighederne torsdag i Athen, hvor en 31-årig betjent kom til skade. Mange af de anholdte er siden blevet løsladt.

En 18-årig blev søndag anholdt og anklaget for at affyre det nødblus, der sårede den 31-årige betjent, som blev ramt i låret. Det skriver AFP.

Den 18-årige skal i retten senere i denne uge under anklage for mordforsøg.

Alle kampe i den bedste græske fodboldrække blev afblæst i den forgangne weekend.

Aflysningerne skete, efter at to dommere blev truet i starten af sidste uge. Truslerne fik dommerne til at nægte at stille op.

Dommere i Grækenland er ofte mål for voldelige angreb, og nogle har fået deres hjem og biler brændt af. I sidste måned fik dommeren Andreas Gamaris sin butik brændt af.

I sidste uge modtog dommeren Tasos Papapetrou dødstrusler efter at have dømt en kamp i den bedste række nogle få dage forinden.

- I de seneste år har græske og udenlandske dommere været et permanent mål og en boksepude, skrev dommerne i den bedste græske række i et brev til landets fodboldforbund.

- Det foregår ustraffet, at man chikanerer, truer og angriber dommere fysisk og verbalt. Det er nogle af de problemer, der forpester fodbolden.

/ritzau/

  • Europa League - Group B - AEK Athens v Olympique de Marseille
    Der bliver ofte brugt masser af pyroteknik, når græske fodboldklubber spiller kampe. Her er det AEK Athens hjemmebanefans, der lyser stadion op til en kamp i Europa tidligere på året. (Arkivfoto). Foto: Louiza Vradi/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud