Annonce
Sport

Tyskland sender Danmark ud af U21-EM efter straffedrama

Danmarks U21-landshold er ude af EM i fodbold efter nederlag til Tyskland i kvartfinalen.

Danmarks U21-landshold går glip af semifinalen ved EM.

Efter straffesparkskonkurrence i kvartfinalen tabte danskerne til Tyskland, som dermed tager billetten til semifinalen mod Holland.

De to mandskaber spillede 1-1 i den ordinære spilletid efter et dansk mål af Wahid Faghir, og efter den forlængede spilletid stod der 2-2 efter en kasse fra Victor Nelsson.

I straffesparkskonkurrencen misbrugte FC Københavns Victor Kristiansen Danmarks spark nummer syv, inden Tysklands Paul Jaeckel scorede det afgørende mål på Oliver Christensen.

Inden da havde også Wahid Faghir fra Vejle Boldklub misbrugt et straffespark, mens Oliver Christensen havde pillet et enkelt tysk spark.

De to halvlege i mandagens kamp var vidt forskellige. Før pausen var Danmark presset i bund i lange perioder, men i anden halvleg stod den på rød-hvid dominans.

Begge mandskaber havde flere store muligheder, og med lidt mere skarphed i de to lejre var det blevet til i hvert fald tre-fire mål mere i opgøret.

Tyskland satte sig på spillet fra kampens begyndelse og pressede Danmark benhårdt. Højt tempo og flænsende afleveringer gjorde det svært for den danske defensiv, som i perioder kæmpede for at overleve.

Tyskerne kom frem til to store chancer inden for de første cirka 20 minutter. Først var Arne Meier tæt på og dernæst Mergik Berisha. I begge tilfælde fyldte Oliver Christensen godt i målet og reddede Meiers forsøg og tvang Berisha til et upræcist spark.

Danmark var under voldsomt pres i denne fase. Det hele løsnede lidt op i første halvlegs slutfase, hvor Danmark pludselig var rigtig godt med. Jacob Bruun Larsen skulle have scoret, da han i tillægstiden fik en kæmpe chance. Angriberen var helt fri i feltet, men fik ikke ordentligt træf på bolden.

Samme Bruun Larsen åbnede anden halvleg med en ny kæmpe chance. Han strøg helt alene afsted mod mål og havde masser af tid til at finde hullet forbi den tyske keeper, som dog kom godt ned og blokerede afslutningen.

Danmark var som forvandlet efter pausen og kontrollerede i lige så høj grad, som tyskerne havde gjort det før pausen. Efter en god times spil blev Jacob Bruun Larsen erstattet af Wahid Faghir, som fik et formidabelt indhop.

Han tog med det samme plads i feltet, og få minutter senere fik han bolden. Ganske resolut vendte han sig rundt og smadrede kuglen i netmaskerne med stor kraft, og så lignede det dansk sejr.

Men Tyskland indledte et pres, og med godt to minutter igen bar det frugt. Efter hjørnespark havnede bolden hos Lukas Nmecha, der scorede til 1-1. Derfor skulle kampen ud i forlænget spilletid.

Her tog tyskerne teten. Efter præcis 100 minutters spil tog Jonathan Burkardt bolden ned i feltet efter et indlæg og lossede den op i nettaget.

Danmark lod sig dog ikke slå ud. I den forlængede spilletids anden halvleg tog Gustav Isaksen fra FC Midtjylland på solotur ind i feltet og blev nedlagt. Danmark fik straffespark, som anfører Victor Nelsson bragede i mål.

Kort drev Iasksen igen gæk med den tyske defensiv og satte Wahid Faghir op til en stor chance, men denne gang manglede koldblodigheden hos Vejle-angriberen. I den anden ende sendte tyskerne bolden på stolpen kort efter.

Men det skulle afgøres i straffesparkskonkurrence, og her var Tyskland altså skarpest.

Annonce
NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej