Annonce
Sport

United indkasserer mål i overtid og misser tredjeplads

Manchester United-angriberen Anthony Martial havde grund til at smile i første halvleg, da franskmanden stod for et mål og en assist på blot tre minutter. Men det gav ikke udbytte i form af en sejr, da det sluttede 2-2 hjemme mod Southampton. Foto: Peter Powell/Reuters

Manchester United kunne avancere til tredjepladsen i Premier League, men det mislykkedes at slå Southampton.

Manchester United glippede at erobre tredjepladsen i Premier League, da holdet smed en føring dybt inde i overtiden og skuffende spillede 2-2 hjemme mod Southampton.

Manchester United, der længe har haltet efter de bedste hold i Premier League, havde ellers alle muligheder for at snuppe de tre point mandag aften.

Men med tre spillerunder tilbage af sæsonen indtager United fortsat en placering uden for top-4 og dermed en af de pladser, der giver adgang til næste sæsons Champions League.

United magtede med pointtabet ikke at lukrere fuldt ud på rivalernes nederlag i toppen af rækken.

Lørdag havde Chelsea tabt ude til Sheffield United, mens Leicester søndag tabte ude til Bournemouth.

United indtager fortsat femtepladsen med 59 point efter 35 kampe. Leicester har 59 point på fjerdepladsen, men holdet har en bedre målscore end United.

Chelsea har 60 point på tredjepladsen, mens Liverpool, der er mester, og Manchester City er sikret de to øverste placeringer.

Det var Southamptons indskiftede angriber Michael Obafemi, som med scoringen til 2-2 seks minutter inde i overtiden ødelagde det hele for United.

I over en time havde det ellers lignet en sejr til Ole Gunnar Solskjærs formstærke tropper, som dog også fik en skidt start på kampen.

Uniteds midtbanestjerne Paul Pogba begik en fejl i egen forsvarszone og mistede bolden til Nathan Redmond.

Fejlen betød, at udeholdets Stuart Armstrong efter 12 minutter kunne score til 1-0 på Old Trafford.

Pogba løftede sit niveau otte minutter senere, da franskmanden fandt landsmanden Anthony Martial i feltet.

En hårdt presset Martial fik skubbet bolden videre til angrebskollega Marcus Rashford, der udlignede til 1-1 med et velplaceret fladt spark.

Og blot tre minutter senere var United foran med 2-1, da formstærke Martial udnyttede, at Southampton-forsvaret bakkede for meget.

Martial kanonerede bolden op i nettaget, og så var hjemmeholdet på sejrskurs efter den tidlige forskrækkelse.

Men det endte med en endnu større forskrækkelse og pointdeling på Old Trafford.

Både Pierre-Emile Højbjerg og Jannik Vestergaard sad på bænken i hele kampen for Southampton, der allerede inden kampen var sikret endnu en sæson i den bedste række.

  • Premier League - Manchester United v Southampton
    Manchester United-angriberen Anthony Martial havde grund til at smile i første halvleg, da franskmanden stod for et mål og en assist på blot tre minutter. Men det gav ikke udbytte i form af en sejr, da det sluttede 2-2 hjemme mod Southampton. Foto: Peter Powell/Reuters
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Annonce
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket