Annonce
Sport

Upåagtet tjekke sender canadisk stjerne ud i Melbourne

Tjekken Jiri Lehecka leverede søndag endnu en stor overraskelse, da han sendte sjetteseedede Felix Auger-Aliassime ud af Australian Open. Foto: Asanka Brendon Ratnayake/Ritzau Scanpix
Jiri Lehecka sendte søndag for tredje gang en seedet spiller ud ved Australian Open og fortsætter sit eventyr.

"Ingen data fundet for denne spiller" står der, når man på ATP Tours hjemmeside finder frem til den tjekkiske tennisspiller Jiri Lehecka og trykker på fanen "Titler og finaler".

Den 21-årige spiller, der ganske vist rangerer som nummer 71 i verden, er et i offentligheden relativt ukendt navn, men nu står han i kvartfinalen ved Australian Open efter en overraskende sejr i fire sæt over den sjetteseedede canadier Felix Auger-Aliassime.

Med cifrene 4-6, 6-3, 7-6, 7-6 nedlagde Lehecka den tredje seedede spiller på fire kampe i turneringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I første runde slog han den 21.-seedede kroat Borna Coric, i tredje runde måtte 11.-seedede Cameron Norrie strække ketsjer, inden Auger-Aliassime altså blev hans tredje seedede offer i Melbourne.

Opgøret mod canadieren var tæt hele vejen, men Lehecka formåede at holde sin fejlprocent lidt lavere end Auger-Aliassime, og det blev afgørende.

Leheckas profil på ATP Tours hjemmeside vidner også om et stærkt begrænset tennis-cv.

I 2022 debuterede han i samtlige fire grand slam-turneringer, men kun for at blive sendt ud efter første runde i samtlige af dem.

Præmiepenge ved Australian Open

Han blev først professionel i 2020, har endnu aldrig været i en ATP-finale og har tabt 23 af 38 kampe på ATP Tour indtil videre i karrieren.

Han nåede finalen ved Next Gen Finals, de unges sæsonfinale, i november sidste år. Her tabte han i tre sæt til Brandon Nakashima fra USA.

Med andre ord er det en gedigen overraskelse, at den unge tjekke nu er klar til kvartfinalen i årets første grand slam-turnering. Her venter endnu en seedet spiller på ham.

Den tredjeseedede græker Stefanos Tsitsipas slog italieneren Jannik Sinner efter fem tætte sæt og er klar til at møde Lehecka.

Med pladsen i kvartfinalen er tjekken sikret en præmiesum på mindst 2,5 millioner kroner. Når han semifinalen, stiger beløbet til 4,3 millioner kroner.

I sine første tre år som professionel har han tilsammen indspillet 6,8 millioner kroner.

/ritzau/

  • Australian Open Tennis
    Tjekken Jiri Lehecka leverede søndag endnu en stor overraskelse, da han sendte sjetteseedede Felix Auger-Aliassime ud af Australian Open. Foto: Asanka Brendon Ratnayake/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik