Annonce
Sport

Velkørende Vesti skriver Formel 1-historie med Magnussen

Frederik Vesti kørte Formel 1-weekendens første træning i Mercedes-bilen. Foto: Rula Rouhana/Reuters
Ved første træning i Abu Dhabi var to danskere for første gang nogensinde i Formel 1-aktion samtidig.

Fredag blev der skrevet et lille stykke dansk motorsportshistorie i Abu Dhabi.

For første gang nogensinde var to danskere i ilden samtidig i en officiel Formel 1-session, da første træning forud for sæsonens sidste grandprix løb af stablen.

Kevin Magnussen sad som vanligt i sin Haas-racer, og i den ene af Mercedes-racerne sad talentet Frederik Vesti, som drømmer om en fast plads i motorsportens kongeklasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frederik Vesti kører normalt i Formel 2 og er samtidig en del af Mercedes' akademi. For anden gang i sæsonen var han placeret i Formel 1-raceren til den første træning forud for et grandprix.

Og han gjorde det hæderligt i Lewis Hamiltons fartmonster af en bil.

I modsætning til i Mexico, hvor han også fik lov at prøve sig af i en Formel 1-træning, så det ud til, at han fik lov til at give den gas.

På et tidspunkt havde han tredjebedste tid og sluttede som nummer 12. Kevin Magnussen sluttede som nummer 19 og næstsidst.

Træningerne i Formel 1 bruges i høj grad til at indsamle data og teste bilernes opsætning før kvalifikation og grandprix. Så omgangstider er svære at bruge til særlig meget.

Men sikkert er det, at Frederik Vesti er i gang med sit livs weekend.

Da han trådte ud af Mercedes-bilen, skulle han skynde sig over i en anden garage for at forberede sig på kvalifikationen i Formel 2, motorsportsklassen lige under Formel 1.

Efter nogle store fejl og uheld henover sommeren mistede han den samlede føring i Formel 2 og er 25 point efter franske Théo Pourchaire inden sæsonens sidste løb i Abu Dhabi.

Den 21-årige vejlenser har fra begyndelsen af sæsonen erklæret, at målet var at vinde Formel 2 samlet, fordi det ifølge ham selv er det eneste, der kan sende ham i Formel 1.

Det afgøres søndag, om missionen lykkes.

Frederik Vesti kan, uanset hvordan det ender, glæde sig over, at han ikke har siddet i en Formel 1-bil for sidste gang.

I den kommende uge skal han køre Mercedes-raceren i en årligt tilbagevendende test, som holdene gennemfører efter sæsonen.

/ritzau/

  • Abu Dhabi Grand Prix
    Frederik Vesti kørte Formel 1-weekendens første træning i Mercedes-bilen. Foto: Rula Rouhana/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud