Annonce
Sport

Viborg køber Lyngbys viceanfører før guldkamp

Magnus Westergaard skifter kongeblåt ud med kløvergrønt. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Magnus Westergaard skifter fra Lyngby til Viborg. Det ærgrer Lyngby, som gerne ville forlænge med ham.

Udrensningen fortsætter hos superligabundproppen Lyngby.

Mandag har klubben solgt sin viceanfører, Magnus Westergaard, til superligakonkurrenten Viborg. Det bekræfter superligaklubberne i to pressemeddelelser.

Fra at gå fra de næsten sikre nedrykkere i Lyngby skal den 24-årige centrale midtbanespiller nu kæmpe om medaljer i foråret i stedet for. Viborg ligger nummer to i rækken med tre point op til topholdet FC Nordsjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Viborg-direktør Morten Jensen er glad for at kunne føje en ledertype til truppen.

- Vi får en fysisk stærk og dynamisk midtbanespiller, som er en anden type, end dem vi har i forvejen, og derved kan han give flere muligheder til vores spil. Han er en hårdtarbejdende ledertype og kommer med stor intensitet i sit spil, og det glæder vi os til at få gavn af her.

- Samtidig har han nogle meget spændende fysiske data og er en spiller, der har taget rigtig gode skridt de seneste år, så vi føler os sikre på, at han passer godt ind hos os, og vi tror på, at han kan fortsætte sin udvikling i vores miljø, siger Morten Jensen.

Midtbaneslideren ser store perspektiver i sit skifte mod vest.

- Jeg har fået et super indtryk af det hele og har kun hørt positivt om klubben og byen, og så har der jo været gang i en vildt spændende udvikling de seneste år, som jeg også glæder mig til at blive en del af. Vi går en spændende halvsæson i møde, siger Westergaard.

Lyngby har solgt flere profiler i vinterens transfervindue.

Der er også blevet sagt farvel til Adam Sørensen (Bodø/Glimt), Kasper Jørgensen (AaB), Rasmus Thellufsen (Louisville) og Emil Nielsen (Orange County), mens den stærke stopper Timo Letschert er taget til sydkoreansk fodbold efter kontraktudløb ved årsskiftet.

Lyngby prøvede at undgå, at Westergaard også røg videre, men det er ikke lykkedes for klubben at forlænge kontrakten et halvt år før udløb, og derfor var det en logisk udvikling at sælge ham, inden han gik gratis til sommer.

Det siger fodboldchef Nicas Kjeldsen.

- Vi har forsøgt at lave en længerevarende aftale med Magnus i næsten et år, men vi må erkende, at det ikke er lykkedes. I fredags meddelte Magnus os så, at han havde skrevet kontrakt med Viborg med virkning fra sommer, og derfra var det et spørgsmål om at få det bedste ud af situationen.

- Vi ønsker selvfølgelig ikke at have en spiller i truppen, som hellere vil være et andet sted, og vi ønsker heller ikke at spille Magnus varm til en anden klub, siger Lyngby-bossen.

/ritzau/

  • Superliga Lyngby Boldklub - AaB
    Magnus Westergaard skifter kongeblåt ud med kløvergrønt. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt