Caroline Wozniacki går ind til French Open med selvtillid efter finalesejr i Bruxelles over Shuai Peng.
Når grand slam-turneringen French Open begynder søndag, bør det være med en Caroline Wozniacki, der er fuld af selvtillid.
Den danske verdensetter vandt lørdag WTA-turneringen i Bruxelles med 2-6, 6-3, 6-3 over kineseren Shuai Peng. Det var Wozniacki fjerde titel i år og danskerens 16. på WTA Touren i alt.
I en tæt kamp med et hav af lange dueller fik Wozniacki vist, at grusformen er der, hvor den skal være inden sæsonens anden grand slam-turnering.
I semifinalen besejrede Wozniacki den forsvarende French Open-mester Francesca Schiavone.
/ritzau/