20 år efter krigens start er Irak friere - men ikke håbefuldt

Mandag er det 20 år siden, at krigen i Irak i 2003 startede på ordre fra George W. Bush, den daværende amerikanske præsident.

- Efter to årtier er landet et friere sted, men ikke et håbefuldt sted.

Det skriver den amerikanske avis The New York Times, der har besøgt hovedstaden Bagdad i forbindelse med årsdagen.

Avisen har talt med mere end 50 forskellige irakere, der tegner et portræt af en olierig nation, der på papiret burde klare sig godt, men "hvor de fleste folk hverken føler sig sikre eller ser deres regering som andet end en korruptionsmaskine".

- Levestandarden er ikke god. Elektriciteten er stadigvæk dårlig, lyder det fra Mohammed Hassan, en 37-årig ingeniør, som The New York Times har talt med.

Ingen officiel markering af årsdagen er planlagt i landet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske mission var i kølvandet på 11. september 2001 at bekæmpe terror. Invasionen skulle befri det irakiske folk, mens landets leder, Saddam Hussein, truede verdensfreden med et arsenal af masseødelæggelsesvåben. Der var ligeledes meldinger om, at Hussein havde forbindelser til al-Qaeda. Det blev senere afvist af den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Saddam Husseins regering blev væltet efter 26 dage. To år senere lød det fra CIA, at der hverken blev fundet lagre af atomvåben, kemiske våben eller biologiske våben.

Krigen afsatte ifølge nyhedsbureauet AP en diktator, der i flere årtier havde holdt 20 millioner mennesker fanget i frygt for fængsling, tortur og henrettelser, hvis de afveg politisk.

I kølvandet kom en borgerkrig, og landet er i dag mærket af de omvæltninger, som krigen skabte, skriver The New York Times.

Ifølge nyhedsbureauet AP er der sammenstød med resterne af Islamisk Stat i de nordlige og vestlige dele af landet. Konflikten brænder på lavt blus og involverer også kurdiske Peshmerga-styrker og tropper fra den irakiske hær. Omkring 2500 amerikanske militærrådgivere befinder sig endnu i landet.

Konflikten er én af landets udfordringer. En anden er korruption. En tredje er begrænset ytringsfrihed.

Det ses, når aktivister tester grænserne på sociale medier, især på Instagram og TikTok. Mere end et dusin influencere blev for nylig anholdt, da myndighederne slog ned på "umoralsk" indhold, skriver AP.

/ritzau/