Annonce
Udland

39 dræbt under uroligheder i Yemen

Oppositionen frygter, at urolighederne i Yemen er ved at udvikle sig til en reel borgerkrig.

Mindst 39 personer blev dræbt under voldsomme gadekampe tirsdag i Yemens hovedstad Sanaa. Modstandere af den pressede præsident Ali Abdullah Saleh advarer om, at såfremt kampene eskalerer yderligere, kan det udløse en reel borgerkrig i landet.

Indbyggere i Sanaa fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at angrebene fra præsidentens sikkerhedsstyrker var rettet mod den magtfulde klanleder Sadiq al-Ahmar, der støtter oppositionen.

- Det var nogle meget voldsomme sammenstød. Lyden af salver fra maskingeværer og morterer kunne høres overalt. Jeg så røg fra en eksplosion ved indgangen til indenrigsministeriet, fortæller en indbygger.

Ifølge en talsmand for præsidentens tropper var det modstandere af regimet, der indledte kampene. TV-stationen al-Arabiya oplyser, at 24 af Ahmars sikkerhedsvagter blev dræbt under kampene. Oplysningen er ikke bekræftet fra anden side.

Regeringen beskyldte Ahmar's folk for at 'forsøge at lave et statskup' ved at angribe indenrigsministeriet, adskillige andre regeringsbygninger og politistationer.

Kampene kommer efter søndagens mislykkede forsøg fra vestlige og arabiske diplomater på at overtale præsident Saleh til at trække sig frivilligt.

Lørdag underskrev oppositionen en aftale om, at præsidenten skulle gå af i løbet af en måned, men da det blev præsidentens tur søndag til at sætte sin signatur på aftalen, sprang han fra.

- Angrebet på Ahmars hus.. er et symptom på præsidents Saleh og hans støtters hysteriske forsøg på at få landet ud i en borgerkrig, lyder det i en udtalelse fra oppositionen.

Saleh derimod mener oppositionen er skyld i, at der endnu ikke er indgået en form for aftale. Han advarer om, at skulle urolighederne udvikle sig til en borgerkrig, må oppositionen påtage sig skylden for den og 'blodsudgydelserne'.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpestort havneprojekt bliver dyrt: Koster 400 millioner kroner

Lokal nyt

Christian og Christoffer fik deres mor til at græde: - Det kan være svært at bære alene

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Lolland

Skimmelsvamp sender ansatte væk: 180 medarbejdere skal flytte

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Sport

Team Esbjerg for stærke: NFH tog sølv i DM-finalen

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

Lokal nyt

Superstudenten Yasmin: At navigere i overgangen fra gymnasiet

112

Båd kæntret nord for Lolland: To kvinder reddet i land

112

65-årig i uheld: Bil fløj om på siden

Sport

SLUT: Miraklet udeblev i Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Dramatisk brand på Lolland: - De styrter igennem taget og ned i huset

Sport

Guldbrag i Nykøbing: Lis, Hanne og den gulklædte hær vil huje og skrige

Sport

Sportsredaktør: Hvornår kommer muligheden igen? Hjælp NFH til at snyde eksperterne

Sport

NFC fik igen store klø

Sport

Superfanen Anders er klar med røgbomberne: - Det største i klubbens historie

112

19-årig mand stukket i brystet - to er anholdt

Indland

Dræbte kone med kniv og håndvægt: Dømt til anbringelse