Fredag er det 50 år siden, at en fredsaftale mellem de involverede parter i Vietnamkrigen blev underskrevet i Paris.
14 år efter at krigen startede i 1959.
Amerikanerne tabte godt nok ikke officielt den lange krig, men aftalen blev indgået i 1973 for at komme ud med skindet på næsen, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.
Han er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og forfatter til en bog om Vietnamkrigen.
Af den årsag spøger Vietnamkrigen stadigvæk i USA. Den fungerer som en advarselslampe, når landet overvejer at gå ind i nye konflikter.
- Det har betydet, at man hver gang leder efter noget, der minder om Vietnam. Om det så er i Afghanistan eller andre steder, så er det de samme alarmklokker, der lyder: Er vi nu på vej ud i et nyt Vietnam?, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Vietnamkrigen var en væbnet konflikt mellem kommunistiske Nordvietnam med støtte fra Sovjetunionen og Kina og Sydvietnams regering med støtte fra USA.
Trods fredsaftalen fortsatte kamphandlingerne, men uden amerikanske soldater på slagmarken.
Styrker fra kommunistiske Nordvietnam vandt frem, og den sydvietnamesiske hær, som havde kæmpet side om side med amerikanerne, kollapsede til sidst, og kampene sluttede endeligt i 1975.
Et uskønt forløb for amerikanerne, hvor der undervejs var mange store hjemlige protester imod krigen.
Derfor sidder krigen stadig i USA i dag, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.
- Den herskende opfattelse er, at det var en fejl, at USA overhovedet endte med at have kamptropper i Vietnam, siger han.
Flere millioner vietnamesere blev dræbt eller såret i krigen. 58.000 amerikanske soldater mistede livet, og over 300.000 blev såret.
/ritzau/