Annonce
Udland

A$AP Rocky er skyldig i overfald - men slipper for fængsel

Stjernerapperen A$AP Rocky, hvis borgerlige navn er Rakim Mayers, er kendt skyldig i et overfald mod en 19-årig mand i Stockholm. Det fremgår af dommen (billedet) fra byretten i den svenske hovedstad. Foto: 10040 Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix

Rapperen A$AP Rocky slipper for at afsone i Sverige, efter at han onsdag har modtaget en betinget straf.

Den amerikanske stjernerapper A$AP Rocky er onsdag i byretten i Stockholm kendt skyldig i et overfald mod en 19-årig mand i Stockholm.

A$AP Rocky, hvis borgerlige navn er Rakim Mayers, får en betinget fængselsstraf. Han slipper dermed for at afsone i Sverige.

To af A$AP Rockys venner, der også var tiltalt, er ligeledes kendt skyldige.

- Generelt er det rettens vurdering, at overfaldet ikke var så alvorligt, at en fængselsstraf er nødvendig, meddeler byretten i Stockholm i en udtalelse.

- De anklagede får derfor betingede straffe, lyder det.

Det fremgår desuden, at det ikke er bevist, "at de (tiltalte, red.) skal have ramt offeret med en flaske eller på anden måde slået ham med hele eller ødelagte flasker". Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

TT skriver også, at offeret modtager en erstatning på 12.500 svenske kroner - cirka 8700 kroner. Det er et mindre beløb, end han havde anmodet om.

A$AP Rockys forsvarsadvokat siger, at onsdagens dom er skuffende.

- Vi er skuffede, fordi vi havde håbet på frifindelse, siger advokaten, Slobodan Jovicic, ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Han tilføjer, at han er overbevist om, at rapperen kommer tilbage til Sverige trods dommen.

- Jeg ved, at han kommer tilbage, siger advokaten.

A$AP Rocky blev anholdt natten mellem den 2. og 3. juli. Her blev han sigtet for sin rolle i et slagsmål på gaden i Stockholm den 30. juni.

Musikeren blev varetægtsfængslet, og den 25. juli blev han tiltalt for vold mod en 19-årig mand med afghansk afstamning.

Det medførte stor opstand i USA, hvor både præsidenten og kendisparret Kim Kardashian West og Kanye West gik ind i sagen.

Den 20. juli kontaktede USA's præsident, Donald Trump, den svenske statsminister, Stefan Löfven, og bad om at få rapperen løsladt. Löfven svarede, at "alle er lige for loven, selv besøgende fra andre lande".

Den 2. august blev A$AP Rocky løsladt og fik lov til at rejse hjem fra Sverige.

Det skete efter en retssag, der strakte sig over tre dage, og hvor flere fremmødte uden for retssalen krævede rapperen løsladt.

Under retssagen nægtede A$AP Rocky sig skyldig i tiltalen. Han erkendte dog, at han sparkede og slog den 19-årige.

Der var tale om selvforsvar, forklarede han i retten.

A$AP Rocky slog for alvor igennem med sangen "Fuckin' Problems" fra 2012. Den har over 400 millioner afspilninger på streamingtjenesten Spotify.

Han gav i juni koncert ved festivalen Tinderbox i Odense.

  • WEB_INRIKES
    Stjernerapperen A$AP Rocky, hvis borgerlige navn er Rakim Mayers, er kendt skyldig i et overfald mod en 19-årig mand i Stockholm. Det fremgår af dommen (billedet) fra byretten i den svenske hovedstad. Foto: 10040 Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne