Annonce
Udland

Absalon med i Natos flådeindsats mod menneskesmuglere

Natoskibe vil samarbejde med EU og Frontex i kampen mod menneskesmuglere. Danske Absalon er med fra september

Nato vil med det samme flytte en flådestyrke over mod Tyrkiet og Grækenland, for at den kan blive sat ind i kampen mod menneskesmuglere, som fragter flygtninge og migranter fra Tyrkiet til de græske kyster og dermed EU.

Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, torsdag på et pressemøde efter alliancens forsvarsministermøde i Bruxelles.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) siger, at det danske flådefartøj Absalon bliver en del af indsatsen fra september.

Jens Stoltenberg siger samtidig, at Nato under indsatsen mod menneskesmuglerne kommer til at arbejde tæt sammen med både EU og det europæiske grænseagentur, Frontex.

- Det handler ikke om at stoppe og skubbe flygtninge tilbage. Det handler om kritisk overvågning for at hjælpe med at imødegå menneskesmuglere og kriminelle netværk, siger Natochefen.

Natos flådestyrke, der i første omgang består af fem skibe, vil med effektive radarsystemer og helikoptere om bord overvåge og videregive efterretninger til de græske og tyrkiske kystvagter, som derefter skal forsøge at stoppe den ulovlige og livsfarlige trafik.

Flere skibe kan senere komme til, hvis der er flere lande, der vælger at deltage i missionen, og Nato vil være i løbende kontakt med blandt andre EU for at vurdere, om indsatsen skal optrappes.

Hvis Natos flådefartøjer kommer til at redde flygtninge og migranter fra forlis i Det Ægæiske Hav, skal de ifølge aftalen sejles tilbage til Tyrkiet.

Den danske forsvarsminister glæder sig over, at Nato både har den politiske vilje og den operationelle kapacitet til at hjælpe i flygtninge- og migrationskrisen.

- Der er opbygget en enorm kriminel organisation, som tjener styrtende med penge på mennesker, der flygter enten fra krig eller for at få et bedre liv, siger Peter Christensen.

- Vi skal bruge alle de værktøjer, vi kan, for at få stoppet disse menneskesmuglere, siger han.

Anmodningen om hjælp til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen er kommet fra Tyskland, Tyrkiet og Grækenland, og USA bakker op om hjælpen til de europæiske lande, der kæmper for at få styr på krisen.

- Det er folks liv og skæbner, der står på spil her. Det er vigtigt at handle hurtigt, siger den amerikanske forsvarsminister, Ash Carter.

EU-Kommissionen glæder sig over Natos beslutning om at hjælpe med at håndtere flygtninge- og migrationskrisen.

- Det er en beslutning, som vi hilser velkommen, siger EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas.

Nato har torsdag aftalt, at selve mandatet for Natos indsats mod menneskesmuglere senest skal vedtages 24. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs