Annonce
Udland

Aktivister: Chefen for Syriens luftvåben dræbt i kamp

Chefen for det syriske luftvåben er dræbt under kamphandlinger øst for hovedstaden Damaskus, oplyser aktivistgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Gruppen, der står på oprørernes side, oplyser, at general Hussein Ishaq døde af sine kvæstelser efter regeringstroppernes offensiv mod oprørere i forstaden Mleiha, hvor det syriske luftvåben har en større base.

Ishaq er en af de mest højtstående militære personer, der er blevet dræbt i den tre år lange konflikt.

Statsmedier har ikke bekræftet oplysningen, men flere hjemmesider, der støtter præsident Bashar al-Assads styre, skriver, at Ishaq er blevet dræbt under kampe i Mleiha. Også gruppen Islamisk Front bekræfter drabet på Ishaq.

- Vi annoncerer gode nyheder for den islamiske nation: Drabet på en af lederne af de vantro, general Hussein Ishaq, leder af det syriske luftvåben, siger gruppen i en meddelelse.

Der har været heftige kampe i forstaden de seneste dage.

Mleiha ligger på grænsen til den østlige region Ghouta, som er en blanding af landbrug og små byer, der har været base for oprørerne, som har været omkranset af Assads styrker i over et år.

Syriens regeringshær har søndag også indledt en større offensiv i Deraa-provinsen i den sydlige del af landet, hvor oprøret mod Assad tog fart i 2011.

Hæren har angrebet oprørernes positioner i byerne Nawa, Jassem og Inkhil, og mange har ifølge det russiske nyhedsbureau Itar-Tass mistet livet under offensiven.

Nyheden om Hussein Ishaqs død kommer samme dag som oprørere dræber 34 af Assads folk nord for hovedstaden Damaskus i Hama-provinsen.

Ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder overtog oprørere en tidligere skole, som de påstår, at Assads soldater har benyttet som en base. Området har løbende skiftet hænder mellem oprørere og Assads styrker, og ifølge oprørerne er det tredje gang, de nu har kontrollen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhusejere nægter at betale: Nu har de tabt klagesagen

Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Annonce
Annonce
Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen