Annonce
Udland

Amerikansk-israelsk bilist dræbt af skud på Vestbredden

Israelske soldater og politi undersøger gerningsstedet nær Jeriko mandag aften. Foto: Mahmoud Illean/Ritzau Scanpix
USA's ambassadør i Israel kalder drab på amerikaner på hovedvej nær byen Jeriko for terrorangreb.

En amerikansk-israelsk statsborger er mandag blevet dræbt af skud, da han kom kørende i bil på en hovedvej nær Jericho på Vestbredden.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium ifølge AFP og Reuters.

USA's ambassadør i Israel, Tom Nides, beskriver drabet som et terrorangreb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Drabet følger efter et skudangreb, som søndag kostede to israelske brødre livet nær Nablus i den nordlige del af Vestbredden.

- Jeg kan bekræfte, at en amerikansk statsborger i aften blev dræbt i et af terrorangrebene på Vestbredden, skriver ambassadøren på Twitter.

Ifølge israelsk militær blev den amerikansk-israelske mand dræbt af en eller flere bevæbnede palæstinensere.

Der er foreløbig ingen oplysninger om hans alder eller om, hvorvidt han var bosat på Vestbredden eller var på besøg.

Det har været nogle særdeles urolige dage på Vestbredden. I løbet af søndagen - efter drabet på de to israelske brødre - satte israelske bosættere ild til både huse og biler i byen Huwara nær Nablus.

Det var her, at de to israelere blev ramt af skud.

Ifølge Palæstinensisk Røde Halvmåne kom flere end 350 palæstinensere til skade i forbindelse med urolighederne i Huwara.

Derudover blev en palæstinenser dræbt af skud nær landsbyen Zaatara.

Urolighederne på Vestbredden fulgte umiddelbart efter et sjældent fredsmøde mellem repræsentanter for Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre i Jordan.

Mødet blev afholdt søndag i havnebyen Aqaba.

Det endte med en erklæring, hvor parterne enedes om at deeskalere situationen mellem palæstinensere og israelere i de besatte palæstinensiske områder og Israel.

Med andre ord vil israelerne og palæstinenserne arbejde for at forebygge nye voldelige sammenstød mellem de to befolkningsgrupper.

På mødet deltog desuden repræsentanter for Egypten og Jordan samt den amerikanske præsident Joe Bidens rådgiver for Mellemøsten, Brett McGurk.

/ritzau/

  • Israel Palestinians
    Israelske soldater og politi undersøger gerningsstedet nær Jeriko mandag aften. Foto: Mahmoud Illean/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

112

Sydmotorvejen spærret

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

112

Gemte narko mellem løgene: Nu er han dømt

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

135 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Guldborgsund

Jubler over Michelin-stjerne: Håber på flere studerende

112

Nu afhøres vidner i Emilie Meng-sag

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Annonce
Annonce
112

Drama i Maribo: Råbende blotter fik knytnæveslag

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Sport

NFH-spiller gravid

Guldborgsund

Kaos på skinnerne: Nu er der vigtigt nyt

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan