Annonce
Udland

Baltiske lande vil have øget sikkerhed med Wagner som nabo

Soldater fra Wagner-gruppen på ladet af en lastbil, da de lørdag indtog byen Rostov i det sydlige Rusland. Nu er der tegn på, at den private militære gruppe kan være ved at etablere en ny base i Belarus, og det bekymrer nabolandene. Foto: Roman Romokhov/Ritzau Scanpix
Letland, Litauen og Polen ønsker Natos østlige grænser styrket, når russiske lejesoldater flytter til Belarus.

Letland og Litauen beder Nato øge sikkerheden ved grænserne mod øst, fordi den russiske Wagner-gruppe formodes at ville etablere en ny base i Belarus.

- Vi har set, hvad disse lejesoldater er i stand til, siger Letlands udenrigsminister, Edgars Rinkevics, ifølge Reuters.

Tirsdag er Wagner-gruppens chef, Jevgenij Prigozjin, ankommet til Belarus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er et led i en aftale, der blev indgået lørdag for at stoppe det, den russiske præsident, Vladimir Putin, betegnede som et "væbnet mytteri".

Wagner-gruppen rykkede lørdag fra det sydlige Rusland og stoppede angiveligt 200 kilometer fra Moskva for at "undgå et blodbad".

Prigozjins mænd har - som ham selv - fået tilbud om at flytte med til Belarus.

Ifølge Wagner-chefen selv råder han over en styrke på 25.000 mand.

Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko, har sagt, at han vil tilbyde Wagner-gruppen en af de nedlagte militærbaser i landet.

- Denne flytning skal anskues fra et andet sikkerhedsperspektiv, siger Rinkevics, der tirsdag er i Paris sammen med sine kolleger fra de øvrige baltiske lande.

Wagners tilstedeværelse i Belarus skal ses "i lyset af Nato-topmødet og alle de drøftelser, vi har om forsvar, afskrækkelse og de nødvendige beslutninger om at styrke sikkerheden på den østlige flanke", tilføjer han.

Nato holder topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius, 11.-12. juli.

Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, siger, at den hast, hvormed Wagner-gruppen lørdag rykkede frem mod Moskva, viser, at de baltiske landes forsvar skal styrkes.

- Vores landes grænser er kun nogle hundrede kilometer fra den aktivitet, så det kan tage dem 8-10 timer at dukke pludseligt op et sted i Belarus tæt på Litauen, siger han.

- Det skaber et mere volatilt og uforudsigeligt klima i vores region.

Belarus grænser op til Letland, Litauen og Polen, der alle er medlemmer af Nato og EU.

Wagner-gruppens flytning til Belarus er heller ikke noget, der vækker begejstring i nabolandet Polen.

Her kalder præsident Andrzej Duda det tirsdag for "meget negative signaler" for Polen.

- Vi ser, hvad der er ved at ske, at russiske styrker i form af Wagner-gruppen bliver flyttet til Belarus, og at Wagner-gruppens leder er der, siger Duda.

- Det er alt sammen meget negative signaler for os, som vi i høj grad vil drøfte med vores allierede.

Han tilføjer, at han gerne ser Natos østlige grænse yderligere styrket.

/ritzau/

  • TOPSHOT-RUSSIA-UKRAINE-CONFLICT-WAGNER
    Soldater fra Wagner-gruppen på ladet af en lastbil, da de lørdag indtog byen Rostov i det sydlige Rusland. Nu er der tegn på, at den private militære gruppe kan være ved at etablere en ny base i Belarus, og det bekymrer nabolandene. Foto: Roman Romokhov/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt