Annonce
Udland

BBC: Emiraterne ville bruge COP28 til olie- og gasaftaler

Formanden for det kommende klimatopmøde COP28, Sultan Ahmed al-Jaber, er også direktør for det statslige olieselskab Adnoc. Den dobbeltrolle har klimaaktivister tidligere kritiseret. (Arkivfoto). Foto: Ryan Lim/Ritzau Scanpix
Lækkede dokumenter viser, at værter for COP28 ville bruge topmødet til at indgå olieaftaler, skriver BBC.

Værterne for det kommende klimatopmøde COP28, De Forenede Arabiske Emirater, havde planlagt at bruge møder med udenlandske ledere ved COP28 til at indgå aftaler om at sælge olie og gas.

Det viser dokumenter, som den britiske tv-station BBC er kommet i besiddelse af.

Dokumenterne er udarbejdet af Emiraternes COP28-team til topmødets formand, Sultan Ahmed al-Jaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han var på den måde klædt på til at holde møder med mindst 27 repræsentanter for udenlandske regeringer.

Blandt de notater, al-Jaber angiveligt fik, var der flere punkter, der omhandlede det statslige olieselskab Adnocs interesser i olie og gas.

Dokumenterne er blevet lækket af en såkaldt whistleblower.

En talsmand for COP28 siger til nyhedsbureauet Reuters, at dokumenterne er "upræcise" og ikke er blevet brugt ved møder.

Læs den citerede artikel hos BBC

- Det er ekstremt skuffende at se BBC bruge ubekræftede dokumenter i deres journalistik, skriver talsmanden i et svar til Reuters.

BBC skriver, at Emiraternes COP28-team ikke afviser, at møder i forbindelse med klimatopmødet skulle bruges til at tale forretning. Men "private møder er private", lyder det ifølge BBC.

FN's Klimasekretariat, UNFCCC, som er ansvarlig for afholdelsen af COP-møderne, siger til tv-stationen, at det er et afgørende princip for klimamødernes værtslande, at de "forpligter sig til at være upartiske".

FN's generalsekretær, António Guterres, blev på et pressemøde mandag spurgt til rapporten.

- Jeg kan ikke tro det, lød hans svar ifølge nyhedsbureauet AFP.

I forvejen har klimaaktivister kritiseret, at al-Jaber er udpeget til at skulle lede klimaforhandlingerne.

Jaber er chef for det statslige olieselskab Adnoc. Aktivisterne er bekymrede for, at han ikke vil kunne være neutral, som det er krævet af en formand for en COP.

COP28 indledes torsdag i Dubai.

På klimatopmødet vil internationale ledere for første gang gøre status over, hvor langt verden er kommet, siden klimaaftalen i Paris blev indgået i 2015.

Parisaftalen har som mål at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2 grader og forsøge at begrænse den til 1,5 grader i forhold til før industrialiseringen, hvor vi begyndte at brænde kul og olie af.

De fleste forskere er enige om, at en udfasning af fossile brændsler som olie og gas er afgørende, hvis målet skal nås.

/ritzau/

  • FILES-UAE-CLIMATE-COP28-SUMMIT
    Formanden for det kommende klimatopmøde COP28, Sultan Ahmed al-Jaber, er også direktør for det statslige olieselskab Adnoc. Den dobbeltrolle har klimaaktivister tidligere kritiseret. (Arkivfoto). Foto: Ryan Lim/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt