Belgisk minister er forarget: Angrebsmand søgte asyl i fire EU-lande

Den 45-årige tuneser, som formodes at stå bag skuddrabene på to svenskere i Bruxelles mandag, havde forgæves søgt asyl i fire europæiske lande.

Det siger den belgiske minister for asyl- og migration, Nicole de Moor. Dermed er "terroristen", som hun betegner manden, et billede på, at asyl- og migrationssystemet i EU ikke fungerer, mener hun.

- Terroristen, der angreb i Bruxelles, havde bedt om asyl i fire forskellige europæiske lande. Hver gang blev han afvist, fordi han ikke opfyldte kravene for at få beskyttelse, siger Nicole de Moor.

De fire lande er Sverige, Norge, Italien og til sidst Belgien, oplyser de belgiske myndigheder.

Trods afvisningerne blev tuneseren ikke sendt ud af EU og tilbage til sit hjemland. I stedet kunne han ifølge Nicole de Moor rejse videre til et nyt europæisk land og prøve igen.

- Det er ikke acceptabelt. Vi har brug for en ny model for asyl- og migration, siger Nicole de Moor.

Udmeldinger kommer i forbindelse med et møde for EU-landenes justits- og indenrigsministre i Luxembourg. Her skal det diskuteres, hvordan man kan øge den indre sikkerhed i EU efter to angreb i den franske by Arras og i Belgiens hovedstad, Bruxelles.

Begge angreb blev udført af personer, som ifølge kritikere burde være sendt tilbage længe før, de angreb.

- Endnu en gang står vi over for terror i vores gader i Frankrig og Belgien. Uskyldige civile dør. Det er uacceptabelt, siger Nicole de Moor.

Hun mener, at en del af løsningen vil være at gennemføre den asyl- og migrationspagt, som EU-landene er enige om. Den mangler dog at blive godkendt i EU-Parlamentet.

Det samme gælder et direktiv om tilbagesendelser, som også vil kunne hjælpe, mener Nicole de Moor.

- Der er ikke nogen mirakelløsning på migration og manglende hjemsendelser. Vi skal gøre mange ting, og vi skal selvfølgelig have en fælles europæisk tilgang.

- Der er direktivet om tilbagesendelser meget vigtigt. Jeg vil ikke give falske forhåbninger. Vi skal også have gode forbindelser med oprindelseslandene. Uden det er det meget vanskeligt at organisere tilbagesendelser, siger Nicole de Moor.

Hun mener, at EU langt hårdere skal presse tredjelande til at tage imod deres egne borgere.

Den belgiske regering er selv under politisk pres for at gøre mere. I modsætning til i Danmark er det ikke ualmindeligt at se større grupper af afviste asylansøgere i parker og på gader i Bruxelles. I lyset af mandagens angreb er debatten om migration blusset op i igen.

Det sker, fordi belgierne skal til valg næste år, og her ventes migration at blive et centralt emne.

Ligesom i Tyskland og andre EU-lande vinder indvandrerkritiske partier også frem i Belgien. I meningsmålinger fører det flamske højrefløjsparti Vlaams Belang nu.

Partiet ønsker et "stop for masseindvandring" og uafhængighed for Flandern.

- Flandern skal ikke længere være et slaraffenland for udenlandske lykkeriddere, der ikke er interesserede i vores kultur, men i vores velstand, hedder det blandt andet i partiets program.

/ritzau/