Annonce
Udland

Biden: Vi vil sætte flere angreb ind mod Islamisk stat

Et fly fra det amerikanske luftvåben letter fra Kabul med folk, der skal evakueres fra Afghanistan. Men USA er i gang med at afslutte operationen. Der er lørdag færre end 4000 amerikanske soldater tilbage i Kabuls lufthavn. Det er næsten 2000 færre end for få dage siden. Foto: -/Ritzau Scanpix

USA's præsident siger, han er advaret om, at IS kan sætte nyt angreb ind i Kabul inden for halvandet døgn.

USA's præsident, Joe Biden, lover, at lørdagens droneangreb mod Islamisk Stat (IS) i Afghanistan, som skal have kostet to islamistiske ledere livet, ikke bliver det sidste.

- Vi vil fortsætte med at jage og finde enhver person, som var involveret i dette afskyelige angreb, og de vil komme til at betale, siger han.

Det er en henvisning til det bombeangreb torsdag, som den afghanske gren af IS rettede mod lufthavnen i Kabul. Her blev 13 amerikanske soldater og et stort antal civile afghanere dræbt midt under den store evakuering, der er i gang af amerikanere, vestlige borgere og deres lokalt ansatte afghanere.

Biden advarer samtidig om, at et nyt angreb fra IS kan være lige om hjørnet i Kabul.

- Vores kommandanter har informeret mig om, at et angreb kan være meget sandsynligt inden for de næste 24 til 36 timer. Jeg har givet dem besked om at gribe til ethvert middel, der er muligt, for at prioritere beskyttelsen af soldaterne, siger han.

Tidligere lørdag oplyste USA's forsvarsministerium, at to højtplacerede folk i IS blev dræbt, da USA natten til lørdag gennemførte et droneangreb i Afghanistan.

Angrebet var rettet mod det islamistiske netværk i Nangarhar-provinsen i den østlige del af landet mod grænsen til Pakistan.

ifølge generalmajor Hank Taylor kom ingen civile til skade ved det amerikanske droneangreb. Ud over de to dræbte IS-folk blev en tredje person såret, siger han på et pressemøde.

Talsmanden for Forsvarsministeriet i Washington, John Kirby, føjer til, at "den kendsgerning, at to af disse individer ikke længere går på Jordens overflade, er en god ting".

Men hverken Taylor eller Kirby vil sige, om de folk, der blev ramt ved droneangrebet, var direkte involveret i bombeangrebet ved Kabul lufthavn.

De militante islamister bag angrebet i Kabul kaldes IS-K. Det er en gren af den større militante bevægelse IS, der har sit udspring i Mellemøsten.

Taylor bekræfter, at USA er i gang med en neddrosling af evakueringerne fra Kabul lufthavn.

Lørdag blev det oplyst, at færre end 4000 amerikanske soldater er tilbage i lufthavnen for at bistå evakueringer. For ikke mange dage siden var antallet 5800.

Der er en aftale med Taliban om, at USA skal have trukket alle sine soldater ud af Afghanistan senest tirsdag.

  • TOPSHOT-AFGHANISTAN-CONFLICT
    Et fly fra det amerikanske luftvåben letter fra Kabul med folk, der skal evakueres fra Afghanistan. Men USA er i gang med at afslutte operationen. Der er lørdag færre end 4000 amerikanske soldater tilbage i Kabuls lufthavn. Det er næsten 2000 færre end for få dage siden. Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Guldborgsund

13-årig fik uventet kæmpe-opbakning til sin konfirmation: Det handler om at acceptere hinanden

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning