Annonce
Udland

Blinken advarer Kina om at ny ballonhændelse aldrig må ske igen

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, aflyste et besøg i Kina, efter at USA skød en kinesisk luftballon ned i starten af februar. (Arkivfoto). Foto: Stefani Reynolds/Ritzau Scanpix
USA's udenrigsminister har haft møde med kinesisk topdiplomat efter politisk postyr om nedskudt luftballon.

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, har lørdag mødtes med den kinesiske topdiplomat Wang Yi.

Mødet fandt sted i den tyske by München, hvor der afholdes sikkerhedskonference med deltagelse af stats- og regeringschefer samt ministre fra store dele af verden.

Det oplyser en talsperson fra det amerikanske udenrigsministerium ifølge Reuters og AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Wang Yi leder udenrigsafdelingen i det kinesiske kommunistpartis styrende politbureau.

Mødet mellem Blinken og Yi er holdt, efter at en kinesisk luftballon blev skudt ned af det amerikanske luftvåben ud for USA's østkyst den 4. februar.

Under lørdagens møde har Antony Blinken advaret Wang Yi om, at en sådan hændelse "aldrig må ske igen", fortæller talspersonen ifølge AFP.

Udenrigsministeren har også givet et interview til NBC News.

Wang Yi, der leder udenrigsafdelingen i det kinesiske kommunistpartis styrende politbureau, har lørdag talt med den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken. Det er sket, efter at USA skød en kinesisk luftballon ned i begyndelsen af februar. Foto: Petr David Josek/Ritzau Scanpix

Her siger han, at Wang Yi ikke undskyldte for ballonhændelsen under mødet.

Derudover, siger han, overreagerede USA heller ikke ved at nedskyde luftballonen.

Den kinesiske ballon har skabt politisk postyr. Sagen fik blandt andet Antony Blinken til at aflyse et planlagt besøg i Kina.

Ifølge USA blev den kinesiske ballon brugt til spionage, og den blev set over tophemmelige atomvåbenområder, før den blev skudt ned.

Kina fastholder, at det var en vejrballon.

Under mødet lørdag sagde Yi til Blinken, at USA's reaktion på luftballonen har skadet forholdet mellem de to lande. Det rapporter det statslige nyhedsbureau Xinhua ifølge AFP.

Han opfordrede angiveligt også USA til at ændre kurs.

Wang Yi kritiserede tidligere lørdag USA og beskyldte landet for at overtræde internationale normer med "hysterisk" adfærd ved at nedskyde ballonen.

- Der er så mange balloner over hele verden, og forskellige lande har dem, så vil USA skyde dem alle ned?, sagde han.

USA's præsident, Joe Biden, sagde torsdag, at han ville tage sagen om med Kinas præsident, Xi Jinping.

Fredag oplyste USA's Nordlige Kommando, at indsatsen med at lede efter rester af den formodede spionballon var afsluttet.

Det amerikanske militær har meddelt, at det mener, at det har indsamlet alle sensorer og elektroniske dele fra ballonen og store dele af dens ydre.

/ritzau/

  • FILES-US-CHINA-DEFENSE-ESPIONAGE-AVIATION
    USA's udenrigsminister, Antony Blinken, aflyste et besøg i Kina, efter at USA skød en kinesisk luftballon ned i starten af februar. (Arkivfoto). Foto: Stefani Reynolds/Ritzau Scanpix
  • Germany Munich Security Conference
    Wang Yi, der leder udenrigsafdelingen i det kinesiske kommunistpartis styrende politbureau, har lørdag talt med den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken. Det er sket, efter at USA skød en kinesisk luftballon ned i begyndelsen af februar. Foto: Petr David Josek/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat