Annonce
Udland

Bombedrab på journalist sender socialdemokrater i defensiven

Maltas premierminister, Joseph Muscat, har sagt, at han vil trække sig efter sagen om bombedrabet på en journalist i 2017. Men det er ikke sket endnu, og tirsdag kræver et stort antal europaparlamentarikere, at han trækker sig omgående. Foto: Darrin Zammit Lupi/Reuters

Borgerlige og liberale langer hårdt ud efter socialdemokrater, som ikke vil kræve Joseph Muscats afgang nu.

Maltas premierminister skal træde tilbage omgående.

Det kræver et stort antal europarlamentarikere, som tirsdag i Strasbourg debatterer drabet på den maltesiske journalist Daphne Caruana Galizia.

Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet er imidlertid ikke parat til at kræve, at premierminister Joseph Muscat, som er knyttet til den socialdemokratiske familie i EU, trækker sig straks.

- Der er én ting, der chokerer mig. Det er S&D's holdning. Den er beskæmmende for sådan et folkeparti. Jeg opfordrer dem til at tage afstand fra partivennen Muscat, siger Ralf Seekatz fra den borgerlige gruppe, EPP.

Muscat sagde 1. december, at han vil trække sig, når der er fundet en ny leder for hans parti midt i januar.

Det tilfredsstiller ikke parlamentarikerne, som mener, at han skal væk, så han ikke kan præge efterforskningen. Galizias familie mistænker, at regeringen dækker over de skyldige.

Sagen har desuden tråde til en rigmand, og en af Muscats nærmeste har været afholdt i forbindelse med efterforskningen.

Et socialdemokratisk medlem af EU-Parlamentet, Alfred Sant, som var regeringschef i Malta i 1990'erne, vil ikke støtte kravet.

- Der er behov for reformer, siger Sant.

Men den rapport, som EU-Parlamentet skal stemme om onsdag, er en blanding af "resultater og påstande", mener Sant, som siger, at den tegner et alt for sort billede af Malta.

- De skyldige skal naturligvis drages til ansvar. Men det er for tidligt at fælde en dom, siger den socialdemokratiske malteser.

I oktober 2017 blev journalisten Daphne Caruana Galizia dræbt med en bilbombe. Hun var kendt for at skrive om korruption - blandt andet i regeringen.

Særligt EPP, men også den liberale gruppe Forny Europa, langer ud efter socialdemokraterne.

- Hvad afholder socialdemokraterne fra klart at støtte dette forslag? Det er helt uværdigt for EU, at vi ikke kan kræve, at han trækker sig straks. Hvad ville vi ikke sige, hvis det var sket i et land uden for EU. Og i så fald ville socialdemokraterne være helt fremme, siger Karoline Edtstadler fra EPP.

Mandag sendte EU's retskommissær, Didier Reynders, et brev til regeringen i Malta om at sætte yderligere skub i efterforskningen.

  • National protest calling on Malta''s PM Joseph Muscat to resign immediately and face prosecution, in light of revelations on the assassination of journalist Daphne Caruana Galizia
    Maltas premierminister, Joseph Muscat, har sagt, at han vil trække sig efter sagen om bombedrabet på en journalist i 2017. Men det er ikke sket endnu, og tirsdag kræver et stort antal europaparlamentarikere, at han trækker sig omgående. Foto: Darrin Zammit Lupi/Reuters
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne