Annonce
Udland

Borgmester: Festnarkomaner bidrager til bandevold i London

Det er nødvendigt at slå ned på både bandemedlemmer samt de folk, som køber kokain til "hyggebrug", mener Londons borgmester, Sadiq Khan. Foto: Odd Andersen/arkiv/Ritzau Scanpix

Ifølge Londons borgmester, Sadiq Khan, er middelklassens brug af kokain med til at puste til byens bandevold.

Når normalt lovlydige borgere indtager kokain ved for eksempel en fest, er de med til at øge den udbredte bandevold i London.

Det siger borgmesteren i den britiske hovedstad, Sadiq Khan, ifølge avisen The Guardian.

- Der er en tydelig sammenhæng, har politiet vist mig, mellem narko og kriminelle bander og stigningen i knivstikkerier og kriminalitet, siger Sariq Khan i et radioprogram, hvor lyttere kan stille spørgsmål til borgmesteren.

Derfor er det nødvendigt at slå ned på både bandemedlemmer samt de folk, som køber kokain til "hyggebrug".

- Der er folk i London, som anser det for en "offerfri" lovovertrædelse at bruge kokain ved "middelklassefester", siger han og understreger nødvendigheden af, at folk forstår, at sådan forholder det sig ikke.

I maj kom en ledende person i det britiske politiforbund med en lignende udtalelse.

- Bander gør sig udelukkende i narko, fordi folk ønsker at købe det, og en stor andel er ikke brugere på gadeniveau, sagde Simon Kempton fra politiforbundet på en konference.

Narkomaner, som hutler sig igennem tilværelsen ved at stjæle for at få råd til deres last, er et problem, erkendte han.

- Men i sig selv kan de ikke understøtte en organiseret forbryderbande. Det store marked er folk med penge, som køber, og de er ofte uvidende om den elendighed, de forårsager, fordi de ikke bemærker det, sagde Kempton.

Og elendigheden er ifølge borgmester Sadiq Khan stor i bunden af underverdenen. Især i de fattigere dele af London.

At unge mennesker bliver stukket ned og mister livet på Londons gader skyldes blandt andet, at de er involveret i kriminelle bander, som befinder sig længere nede i narkofødekæden, siger han.

Den britiske justitsminister, David Gauke, sagde for et par måneder siden, at almindelige borgere, der køber kokain, "burde føle en grad af skyld og medskyld", når de så nyheder "om teenagere, der blev dræbt i Hackney".

Hackney er en kriminalitetshærget og fattig bydel i det østlige London.

  • TOPSHOT-BRITAIN-ATTACKS
    Det er nødvendigt at slå ned på både bandemedlemmer samt de folk, som køber kokain til "hyggebrug", mener Londons borgmester, Sadiq Khan. Foto: Odd Andersen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Lolland

Købmand trækker sig: Har ikke tid

Lolland

Lollandske børn går sultne i seng

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

112

Mand gik amok og slog politibetjent

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF