Annonce
Udland

Briter nægter Paludan indrejse efter planer om koranafbrænding

Paludans koranafbrændinger blev en del af et storpolitisk spil om muligt svensk Nato-medlemskab. Her brænder demonstranter billeder af Paludan foran det svenske generalkonsulat i Istanbul, Tyrkiet, i slutningen af januar. Foto: Yasin Akgul/Ritzau Scanpix

Rasmus Paludan ville brænde koranen af i den britiske by Wakefield onsdag, men minister afviser hans besøg.

Den højreorienterede dansk-svenske aktivist Rasmus Paludan er blevet udelukket fra Storbritannien.

Det skyldes, at han havde planer om at brænde Koranen af i byen Wakefield onsdag.

Det siger den britiske sikkerhedsminister, Tom Tugendhat, mandag i Underhuset. Det skriver BBC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I slutningen af februar blev fire elever på en skole i Wakefield bortvist efter at have beskadiget et eksemplar af Koranen.

Forsiden var revet i stykket, og nogle sider var slidte. Men politiet endte med at konkludere, at der ikke var begået lovovertrædelser.

Søndag lagde Paludan en video på Twitter, hvori han ifølge BBC sagde, at han ville rejse til byen for at bekæmpe "udemokratiske kræfter".

Han annoncerede at ville brænde Koranen af onsdag. Denne dag begynder ramadanen, som er den hellige måned for faste i islam.

Artikel fra BBC

Det gjorde Simon Lightwood, der er parlamentsmedlem for Labour i Wakefield, bekymret.

Han kaldte ifølge BBC Paludan "en farlig mand", der "tidligere har været fængslet i Danmark for sine hadefulde og racistiske udtalelser".

Lightwood spurgte samtidig ministeren, om regeringen ville gøre noget for at forhindre hans ankomst til landet.

Tom Tugendhat svarede, at Paludan er blevet føjet til Storbritanniens overvågningsliste. Ministeren tilføjede:

- Hans rejse til Storbritannien vil ikke være befordrende for offentligheden, og han vil ikke få adgang.

På Facebook har Rasmus Paludan lagt et billede op af Simon Lightwood ledsaget af teksten:

- Han (Lightwood, red.) har i dag sagt i Underhuset, at jeg har været fængslet. Sandheden er: Aldrig i mit liv har jeg været fængslet. Jeg har aldrig været i fængsel, skriver Paludan.

Rasmus Paludans koranafbrændinger har tidligere vakt protester flere steder.

I januar brændte han Koranen af foran Tyrkiets ambassade i Stockholm.

Episoden udløste vrede i Tyrkiet og forværrede det i forvejen anspændte forhold mellem Tyrkiet og Sverige.

Tyrkiet har blandt andet brugt demonstrationerne fra Paludan som begrundelse for ikke at lukke Sverige ind i Nato.

I Sverige blev Paludan for to uger siden sigtet for at have ført hetz mod en folkegruppe samt for overgreb og fornærmelig tiltale mod tjenestemand.

Det skulle være sket i forbindelse med en koranafbrænding i Skånegården i Malmø 16. april 2022.

Demonstrationen førte til voldsomme uroligheder i området med bilbrande, stenkast og tilskadekomne betjente og civile.

Rasmus Paludan har brændt koraner af flere gange, også i Danmark. Det har flere gange udløst uro og protester. Storbritanniens sikkerhedsminister vil udelukke ham fra at komme til den britiske by Wakefield i denne uge. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Selv nægter han sig skyldig i alle forhold.

23. februar besluttede politiet i Sverige at forbyde koranafbrændinger.

Politiet begrunder forbuddet med den sikkerhedsrisiko, som er forbundet med koranafbrændinger.

/ritzau/

  • TURKEY-SWEDEN-RELIGION-DEMO
    Paludans koranafbrændinger blev en del af et storpolitisk spil om muligt svensk Nato-medlemskab. Her brænder demonstranter billeder af Paludan foran det svenske generalkonsulat i Istanbul, Tyrkiet, i slutningen af januar. Foto: Yasin Akgul/Ritzau Scanpix
  • Rasmus Paludan
    Rasmus Paludan har brændt koraner af flere gange, også i Danmark. Det har flere gange udløst uro og protester. Storbritanniens sikkerhedsminister vil udelukke ham fra at komme til den britiske by Wakefield i denne uge. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Guldborgsund

13-årig fik uventet kæmpe-opbakning til sin konfirmation: Det handler om at acceptere hinanden

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning