Annonce
Udland

Britisk politi kobler lig i Themsen til ætsende angreb

Britisk politi eftersøgte Abdul Ezedi med dette overvågningsbillede. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
Scotland Yard mener at have fundet Adbul Ezedis lig i Themsen. Han var eftersøgt for ætsende angreb i Clatham.

Britiske efterforskere, der ledte jagten på 35-årige Abdul Ezedi, mener at have fundet hans lig i floden Themsen.

Det skriver Scotland Yard - politiet i London - i en pressemeddelelse, skriver BBC.

Ezedi har været eftersøgt for et angreb med ætsende væske på åben gade mod en 31-årig kvinde og hendes to døtre i Clapham 31. januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommandør Jon Savell siger, at visuel identifikation eller identifikation ved fingeraftryk ikke har været muligt.

Men ud fra det tøj og de ejendele, som Ezedi havde på sig under angrebet, tror politiet, at det er hans lig.

- Vi vil arbejde sammen med retsmedicineren om andre måder at udføre formel identifikation på - såsom DNA-test og tandlægejournaler. Det kan tage lidt tid, siger Jon Savell.

Moren og hendes døtre blev indlagt på hospitalet sammen med tre andre personer, der bistod dem efter angrebet.

Pressemeddelelse fra Scotland Yard

Ifølge Scotland Yard er tilstanden hos den 31-årige forbedret.

- Hun er stadig på hospitalet, men er i stabil tilstand og ikke længere i bedøvelse.

- Vi har stadig ikke været i stand til at tale med hende, men håber at gøre det, så snart hun er tilstrækkeligt rask, siger Jon Savell.

Politiinspektør Gabriel Cameron oplyste kort efter angrebet, at moren og hendes yngste barn muligvis har lidt livsændrende skader.

En politienhed udførte søgninger og fandt mandag liget i floden tæt på Tower Bridge.

Politiet har samlet modtaget 500 henvendelser med oplysninger om Ezedi.

Viden, som førte til hans anholdelse, havde en dusør på 20.000 britiske pund - svarende til omkring 175.000 kroner - skriver BBC.

Nyhed fra BBC

Jon Savell takker alle de hundredvis af borgere, der tog kontakt til politiet, og tilføjer, at der blev fulgt op på hver eneste oplysning, der blev givet.

Ifølge politiet er der en "meget stærkt indikation" på, at Ezedi har været i et forhold med den 31-årige kvinde og havde arrangeret at mødes med hende i London.

Deres brud har muligvis været hans motiv til angrebet, lyder det.

Ezedi menes at være ankommet til Storbritannien i 2016 fra Afghanistan i en lastbil.

/ritzau/

  • BRITAIN-POLICE-CRIME-ACID
    Britisk politi eftersøgte Abdul Ezedi med dette overvågningsbillede. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning