Annonce
Udland

Burkina Fasos regering og premierminister træder tilbage

Volden i Burkina Faso er blusset op i løbet af de seneste år, særligt i den nordlige region, hvor flere canadiere er blevet kidnappet. Ifølge flere kilder er det en af årsagerne til, at landets regeringen og landets premierminister træder tilbage. Foto: Issouf Sanogo/Ritzau Scanpix

Efter flere sager om kidnapning af canadiere skal Burkina Faso have ny regering, meddeler landets præsident.

Burkina Fasos regering og landets premierminister, Paul Kaba Thieba, træder tilbage med øjeblikkelig virkning.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra landets præsident fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der bliver ikke givet nogen begrundelse for beslutningen i meddelelsen. Men flere kilder oplyser til AFP, at præsident Roch Marc Christian Kabore ønsker et nyt lederskab over det vestafrikanske land, som kæmper med stigende vold.

Antallet af angreb fra militante islamister er steget de seneste måneder, og flere steder i den nordlige del af Burkina Faso har der siden 31. december været erklæret undtagelsestilstand.

Thieba blev udpeget som premierminister i januar 2016 af præsident Kabore. De seneste måneder har oppositionen lagt pres på premierministeren og hans ministre for sikkerhed og forsvar for at træde tilbage.

Den opblussede vold i Burkina Faso har ført til flere sager om bortførelser.

Tirsdag blev en canadisk statsborger bortført af en halv snes bevæbnede mænd i den nordlige del af landet tæt på grænsen til Niger. Torsdag blev han fundet dræbt.

I december forsvandt også en 34-årig canadisk kvinde og en 30-årig italiensk kvinde i det samme område. De er endnu ikke blevet fundet.

Natten til lørdag dansk tid oplyser Canadas premierminister, Justin Trudeau, at den canadiske kvinde fortsat forventes at være i live.

- Efter min bedste overbevisning, ja, sagde Trudeau som svar på en journalists spørgsmål.

- Ud fra det, vi ved indtil videre, er jeg ikke blevet fortalt andet, end at vi regner med, at hun er i live.

Den canadiske regering har tidligere oplyst, at hver en sten bliver vendt i forsøget på at afgøre, hvad der er sket med de to kvinder.

Det canadiske udenrigsministerium har på grund af terrortruslen advaret sine borgere om at rejse til Burkina Faso, hvis det ikke er absolut nødvendigt.

  • BURKINA-MALI-SECURITY-ATTACK
    Volden i Burkina Faso er blusset op i løbet af de seneste år, særligt i den nordlige region, hvor flere canadiere er blevet kidnappet. Ifølge flere kilder er det en af årsagerne til, at landets regeringen og landets premierminister træder tilbage. Foto: Issouf Sanogo/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt