Annonce
Udland

Churchills barnebarn bliver smidt ud af parti efter oprør

På dette billede fra 28. november 1943 sidder Sovjet-leder Josef Stalin (tv.), USA's daværende præsident, Theodore Roosevelt, (midt.) og Storbritanniens premierminister, Winston Churchill (th.), ved en konference i Teheran under Anden Verdenskrig. Foto: Stf/Ritzau Scanpix

21 konservative parlamentsmedlemmer, herunder Churchills barnebarn, stemte tirsdag mod regeringen.

Nicholas Soames, der er barnebarn af den britiske krigshelt og tidligere premierminister Winston Churchill, bliver smidt ud Det Konservative Parti i Storbritannien.

Det sker, efter at han sammen med 20 andre konservative parlamentsmedlemmer tirsdag stemte mod regeringen og for, at parlamentet overtager dagsordenen onsdag i Underhuset.

- Indpiskeren vil tale med de konservative parlamentsmedlemmer, der ikke stemte med regeringen denne aften. De får fjernet deres konservative stemme, siger en talsmand for Storbritanniens premierminister Boris Johnsons kontor tirsdag aften.

Johnson havde inden tirsdagens afstemning advaret sine partifæller om, at de ville blive smidt ud af partiet, hvis de gjorde oprør.

- Jeg vil stemme mod regeringen i aften med et tungt hjerte, sagde 71-årige Soames tirsdag inden afstemningen.

Efter afstemningen blev Soames spurgt, om det var enden på Det Konservative Parti, hans bedstefar ville have kendt.

- Nej, men det er en trist aften, siger Soames efter afstemningen.

- Det er ærgerligt, at det her hele tiden har været planen. De (De Konservative, red.) vil prøve at få et nyt valg, som de altid har ønsket, siger Soames.

Churchill-efterkommeren har siddet i parlamentet siden 1983. I 2014 blev han slået til ridder af dronning Elizabeth II. Soames er søn af Mary Soames, som var den yngste af Winston Churchills børn.

Ud over Soames er 79-årige Ken Clarke på vej ud af partiet. Clarke er det længst siddende parlamentsmedlem i Underhuset og har været finansminister under den tidligere premierminister John Major i 1990'erne.

Udfaldet af afstemningen tirsdag har tilladt parlamentet at stemme om et lovforslag onsdag, som skal forhindre premierminister Boris Johnson i at føre briterne ud af EU uden en aftale 31. oktober.

Forslaget går ud på at udskyde brexit til 31. januar 2020, hvis ikke Johnson formår at lande en aftale med EU inden 19. oktober.

Efter nederlaget har Johnson meldt ud, at han vil fremsætte et forslag om et nyt valg til Underhuset. Det kræver, at to tredjedele af parlamentet stemmer for.

Det konservative parlamentsmedlem Nicholas Soames, der er barnebarn af Winston Churchill, vil blive smidt ud af partiet, efter at han stemte mod regeringen. (Arkivfoto.) Foto: Simon Dawson/Reuters
  • FRANCE-WWII-HISTORY-LIBERATION-PROVENCE
    På dette billede fra 28. november 1943 sidder Sovjet-leder Josef Stalin (tv.), USA's daværende præsident, Theodore Roosevelt, (midt.) og Storbritanniens premierminister, Winston Churchill (th.), ved en konference i Teheran under Anden Verdenskrig. Foto: Stf/Ritzau Scanpix
  • Conservative Member of Parliament Nicholas Soames walks in Westminster, in London
    Det konservative parlamentsmedlem Nicholas Soames, der er barnebarn af Winston Churchill, vil blive smidt ud af partiet, efter at han stemte mod regeringen. (Arkivfoto.) Foto: Simon Dawson/Reuters
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne