Annonce
Udland

Danmark vil hjælpe Ukraine med minerydningsudstyr

Danmark bidrager sammen med andre lande til en donation, der blandt andet indeholder minerydningsudstyr og hjælp til at sikre mobiliteten for Ukraines militære køretøjer. Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmark bidrager til donation, der skal hjælpe Ukraine med minerydning og mobilitet, oplyser Troels Lund.

Danmark deltager sammen med andre lande i donation på 1,1 milliard kroner til Ukraine. Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Donationen skal bidrage til vedligeholdelse af det ukrainske forsvars køretøjer og til minerydningsudstyr samt transport af kampvogne.

- Det er afgørende for Ukraines kamp mod Rusland, at vi fortsætter med at bidrage med både militære donationer og anden hjælp, siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmark bidrager med 370 millioner kroner til International Fund for Ukraine (IFU). Det er herfra, pengene til donationen kommer. Fonden blev etableret efter en donorkonference i København i 2022.

Fonden har til formål at sikre militær støtte til Ukraine gennem indkøb af militært udstyr. Den råder over 6,6 milliarder kroner til fælles indkøb. Det er en del af de penge, som nu udmøntes.

- Ukraine efterspørger både ammunition og hjælp til vedligehold af materiel, der bliver slidt af den langvarige krig. Derfor glæder det mig, at vi sammen med de andre lande kan hjælpe ukrainerne. Blandt andet med udstyr til vedligehold af våbensystemer på slagmarken, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Den samlede donation dækker over indkøb af kapacitet til gennembrydning af russiske forsvarslinjer, minerydning og bro- og overgangsmateriel. Samt vedligeholdelseskapaciteter, reservedele og andre ingeniørkapaciteter.

Danmark står bag den aktuelle donation sammen med de øvrige lande i IFU's bestyrelse. Det vil sige Storbritannien, Norge, Holland og Sverige samt Litauen og Island.

- Der er ikke ét land, der alene kan løfte den kolossale og vigtige opgave med at yde den militære støtte, som Ukraine har brug for. Derfor deltager Danmark i en række internationale samarbejder, hvoraf IFU gør en markant forskel, siger Troels Lund Poulsen.

Udmeldingen kommer, mens der onsdag holdes møde i Ukraine Defence Contact Group. Det er en gruppe af omkring 50 lande, som koordinerer de militære bidrag til Ukraine.

Mødet holdes i Natos hovedkvarter i Bruxelles, hvor Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, også er til stede. Han talte onsdag for yderligere hjælp fra allierede lande, hvis Ukraine skal kunne forsvare sig og på sigt skubbe Rusland ud af Ukraine.

Folketinget har tidligere godkendt Danmarks bidrag til fonden.

/ritzau/

  • Danmark vil hjælpe Ukraine med minerydningsudstyr
    Danmark bidrager sammen med andre lande til en donation, der blandt andet indeholder minerydningsudstyr og hjælp til at sikre mobiliteten for Ukraines militære køretøjer. Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt