Annonce
Udland

Dansk statsborger får livstid i Bahrain

En dansk statsborger er dømt til fængsel på livstid for at have opfordret til protester mod styret i Bahrain.

En dansk statsborger i Bahrain, Abdulhadi al-Khawaja, er blevet idømt livstid i fængsel for at opfordre til protester mod landets regime, oplyser den danske ambassade i Saudi-Arabien.

Efter dommen var læst højt, sagde al-Khawaja, at folket vil kæmpe videre mod Bahrains autoritære styre.

Det fik retsbetjente til at slå ham og slæbe ham bort, fortæller datteren Maryam al-Khawaja, der har talt med familiemedlemmer, som var mødt frem i retten.

- Det er en typisk reaktion i et autoritært styre. Det slår ned på alle, som kritiserer magthaverne, siger hun.

Ifølge Maryam al-Khawaja protesterede søsteren Zainab over dommen, hvilket førte til, at hun blev ført bort af retsbetjente og derefter anholdt.

Ved retssagen, der foregik ved en militær domstol i Bahrain, var Abdulhadi al-Khawaja også tiltalt for at have ledet en terrororganisation.

En svensk statsborger, der var sammen med danskeren og 20 andre var for retten, er også blevet dømt til livstid i fængsel for terror og forsøg på at vælte Bahrains styre, rapporterer menneskerettighedsaktivisten Muhammed a-Maskati ifølge nyhedsbureauet TT.

At sprede had mod kongen er en grov anklage i Bahrain, hvor kongehuset er nærmest urørligt, og anklageren gik derfor efter dødsstraf til al-Khawaja.

- Dommen viser, at styret i Bahrain ikke er interesseret i national dialog. Man vil ikke inddrage folk i beslutningerne, siger Maryam al-Khawaja.

Den irske menneskerettighedsorganisation Front Line har tidligere fortalt, at al-Khawaja er blevet udsat for tortur og voldtægtsforsøg, mens han har været i militærets varetægt.

Mens Al-Khawaja var fængslet, blev han opereret for hovedlæsioner på et militærhospital.

Bahrains autoritære sunnimuslimske ledelse har slået hårdt ned på landets shiamuslimske opposition, der siden starten af året har gjort oprør mod kong Hamad bin Isa al-Khalifa og krævet øget frihed og flere beføjelser til det shiamuslimske flertal.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne