Annonce
Udland

Dansker og to østrigere løsladt af Iran lander i Belgien

Den 26. maj blev den belgiske nødhjælpsarbejder Olivier Vandecasteele genforenet med sin familie på den militære flybase Melsbroek efter næsten 15 måneders fangenskab i Iran. Foto: Didier Lebrun/Ritzau Scanpix

En dansk statsborger, der har været tilbageholdt i Iran i syv måneder, er landet på militær flybase i Belgien.

En dansk statsborger, der har været tilbageholdt i Iran i syv måneder, er natten til lørdag ankommet til Belgien.

Det oplyser en journalist fra det franske nyhedsbureau AFP.

Danskeren er ankommet til Belgien sammen med to andre løsladte europæere, to østrigsk-iranske statsborgere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre landede ifølge AFP-journalisten på den militære flybase Melsbroek lidt uden for den belgiske hovedstad, Bruxelles, kort før klokken 02.45.

De blev budt velkommen af den belgiske udenrigsminister, Hadja Lahbib, samt danske og østrigske diplomater.

Kort før ankomsten til Melsbroek takkede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sin belgiske kollega for samarbejdet.

- Jeg vil virkelig gerne takke min kollega Hadja Lahbib for det mest værdifulde samarbejde, skrev han på Twitter kort efter midnat lørdag.

De tre europæere blev sat om bord på et fly fra Iran fredag og mellemlandede i Muscat i Oman, hvor de ifølge planen fik et lægetjek.

Det danske udenrigsministerium bekræftede fredag eftermiddag over for Ritzau, at den danske statsborger var blevet løsladt efter syv måneder.

Ifølge TV 2 forventes danskeren at lande i Københavns Lufthavn lørdag klokken 11.05.

Det bekræfter danskerens advokat, Sam Jalaei, også i en sms til Ritzau. Han skriver også, at danskeren har det godt.

- Han er meget glad for at komme hjem igen og blive genforenet med sin familie samt fortælle sin historie, skriver Sam Jalaei.

Vedkommende blev anholdt i Iran i november 2022 i forbindelse med en demonstration for kvinders rettigheder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sam Jalaei oplyser til TV 2, at danskeren ikke var med til demonstrationerne. Han var - ifølge advokaten - på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Danskeren er en af i alt fire europæere, som Iran har løsladt som led i en fangeudveksling med Belgien, har en talsperson for den belgiske regering tidligere oplyst til AFP.

Den belgiske nødhjælpsarbejder Olivier Vandecasteele, der var tilbageholdt i Iran i næsten 15 måneder, blev løsladt for en uge siden. Siden fulgte danskeren og de to østrigere.

Ifølge det østrigske udenrigsministerium er der tale om Massud Mosaheb og Kamran Ghaderi, der har været tilbageholdt i henholdsvis 1586 og 2709 dage.

Da der er tale om en personsag, afviste udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fredag at gå i nærmere detaljer om sagen eller give yderligere oplysninger om danskeren.

Til gengæld for de i alt fire europæere har Iran fået udleveret diplomaten Asadollah Assadi, som i 2021 blev idømt 20 års fængsel ved en belgisk domstol for planer om terrorangreb i Frankrig.

Belgiske regeringsembedsmænd fortæller til AFP, at løsladelsen af Olivier Vandecasteele, danskeren og de to østrigere er en del af "Operation Blackstone".

Det sker med henvisning til den engelske jurist William Blackstone fra det 18. århundrede. Han blev kendt for blandt andet at erklære, at "det er bedre, at ti skyldige undslipper, end at én uskyldig lider".

/ritzau/

  • Den 26. maj blev den belgiske nødhjælpsarbejder Olivier Vandecasteele genforenet med sin familie på den militære flybase Melsbroek efter næsten 15 måneders fangenskab i Iran. Foto: Didier Lebrun/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt