Annonce
Udland

Død 80-årig forsinker polsk præsidentvalg

Umuligt at spå om anden runde af Polens præsidentvalg, hvor udfordreren og præsidenten er i tæt kapløb.

Efter en valgkamp fuld af følelser og enkelte kradsbørstige angreb i debatterne skulle polakkerne søndag stemme om, hvem der skal være landets næste præsident.

Valget er tæt, og søndag aften stod det klart, at polakkerne måtte væbne sig med tålmodighed, inden de første valgstedsmålinger er klar.

Oprindeligt var de ventet kort efter, at valgstederne skulle lukke klokken 21, men det blev udskudt til klokken 22.30.

Årsagen er, at en 80-årig kvinde faldt død om i en valglokale i det sydlige Polen. Det betød, at valghandlingen måtte afbrydes i halvanden time.

Den statslige valgkommission besluttede derpå, at valghandlingen skulle forlænges tilsvarende. Ingen valgstedsmåling offentliggøres, før det sidste valglokale er lukket.

Målingen er ventet med spænding, fordi den ses som et fingerpeg om, hvilken vej de politiske vinde vil blæse ved parlamentsvalget senere på året.

Den siddende præsident, Bronislaw Komorowski, udfordres af Andrzej Duda, som sikrede sig 34,76 procent af stemmerne ved første valgrunde 10. maj, mens Komorowski fik 33,77 procent.

Iagttagere ser Dudas fremgang som et vink med en vognstang til den siddende præsident om, at vælgerne ønsker noget andet end Komorowski og hans parti, der har været ved magten siden 2007.

Duda er blandt andet gået til valg på løfter om at øge de offentlige udgifter og sænke både skatterne og pensionsalderen.

- Jeg har stemt på Duda, for jeg vil have forandring, siger Wieslawa Lorenc, en 46-årig offentligt ansat, som stemte i Mokotow, en forstad til hovedstaden Warszawa.

- Pensionsalderen bør ændres. Minearbejdere, sygeplejersker og lærere tjener ikke nok, tilføjer hun.

Meningsmålingerne før søndagens andens valgrunde viser fortsat dødt løb, og det er derfor usikkert, om den 43-årige Duda fra det konservative Lov- og Retfærdighedsparti kommer til at kunne indfri sine løfter til polakkerne.

Han har ført valgkamp på et løfte om at sænke pensionsalderen, ligesom han har advaret om, at hvis Polen erstatter møntfoden zloty med euro, sådan som Komorowski ønsker, vil priserne på varer i butikkerne stige.

Den 62-årige kristendemokrat Komorowski fra Borgerplatformen har ført kampagne på, at han som tidligere forsvarsminister er garant for national sikkerhed, hvilket har været populært blandt vælgere, som er nervøse for, at Ruslands indblanding i krisen i Ukraine vil ramme Polen.

I Polen har premierministeren langt den største magt, men præsidenten har også stor tyngde som øverste chef for de væbnede styrker, ligesom han har indflydelse på udenrigspolitikken og magt til at nedlægge veto mod lovforslag.

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud