Annonce
Udland

Sag mod Trump om valgsammensværgelse starter lige før Super Tuesday

Trumps advokater ønskede en langt senere startdato - nemlig april 2026. Men det afviser en dommer. (Arkivfoto). Foto: Sam Wolfe/Reuters
Offentligheden har ret til en "hurtig og effektiv beslutning" i føderal sag mod Donald Trump, mener dommer.

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump får særdeles travlt i foråret 2024.

En dommer har nemlig sat startdatoen i en føderal retssag mod Trump til 4. marts 2024. Sagen handler om forsøg på at omstøde valget i 2020.

- Offentligheden har ret til en hurtig og effektiv beslutning i denne sag, siger dommer Tanya Chutkan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med startdatoen i marts står retssagen i høj grad til at ramle sammen med Trumps forsøg på at blive Republikanernes nominerede som præsidentkandidat.

Dagen efter er der nemlig Super Tuesday, hvor det største antal delegerede er på spil i de republikanske primærvalg.

Ved primærvalgene og vælgermøder bliver der stat for stat stemt og udpeget delegerede, der skal pege på en kandidat ved et konvent i sommeren 2024.

Trumps advokater ønskede en langt senere startdato - nemlig april 2026, hvilket er lang tid efter præsidentvalget i november 2024. Argumentet lød, at de havde brug for tid til at tygge sig igennem de millioner af sider med bevismateriale, som regeringen har samlet sammen.

Link til Trump-opslag

Men Chutkan afviser, at de har brug for så lang tid.

- Forsvarets foreslåede start i april 2026 er langt senere, end hvad der er behov for, siger hun.

Trump vil dog forsøge at anke datoen. Det skriver han på sit eget sociale medie, Truth Social.

Trump mener, at sagen er "valgindblanding", og kalder den særlige anklager Jack Smith, der fører sagen, "sindsforvirret".

Juridiske eksperter siger dog, at en retssags berammelse ikke kan ankes inden en dom. Trump-advokat John Lauro siger, at han vil rette sig efter dommerens fastlagte datoer.

Flere andre Trump-sager begynder også i foråret.

Trumps retssag i New York om bogføring af en betaling til pornoskuespilleren Stormy Daniels er sat til at begynde 25. marts.

En tredje retssag om ulovlig håndtering af hemmeligstemplede dokumenter er sat til 20. maj. Trump har erklæret sig ikke skyldig i de tre sager.

I en fjerde sag i delstaten Georgia - ligeledes om forsøg på at omstøde valget i 2020 - er der endnu ikke sat en dato, og Trump skal først tage stilling til, hvordan han forholder sig til anklagerne ved et retsmøde 6. september.

Trump regnes trods tiltalerne som sit partis mest sandsynlige bud på en præsidentkandidat.

Trump er i den føderale sag anklaget for fire forhold:

At lave en sammensværgelse med det formål at bedrage USA, at lave en sammensværgelse for at forhindre en officiel proces, hindring af og forsøg på at hindre en officiel proces og at lave en sammensværgelse mod retten til at stemme og at få sin stemme optalt.

/ritzau/Reuters

  • Trump speaks at Republican fundraiser in Columbia
    Trumps advokater ønskede en langt senere startdato - nemlig april 2026. Men det afviser en dommer. (Arkivfoto). Foto: Sam Wolfe/Reuters
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer