Annonce
Udland

Egypten: Vi er tæt på aftale om at forlænge våbenhvile

Den 25-årige russisk-israeler Roni Kriboy var et af de gidsler, der søndag blev overdraget fra Hamas' varetægt til Røde Kors, som kørte ham ud af Gazastriben sammen med i alt 16 andre gidsler. Kriboy blev taget til fange af Hamas under en musikfestival nær grænsen til Gazastriben 7. oktober. Foto: Al-Qassam Brigades, Military Win/Reuters

Ifølge mulig aftale skal Hamas frigive 20 israelske gidsler, og Israel skal løslade 60 palæstinensiske fanger

Egypten er sammen med Qatar tæt på at forhandle en aftale på plads om at forlænge våbenhvilen mellem Israel og den militante palæstinensiske bevægelse Hamas med to dage.

Det meddeler chefen for Egyptens statslige informationstjeneste, Diaa Rashwan, mandag ifølge Reuters.

Hvis aftalen falder på plads, vil det indebære, at Hamas skal frigive 20 israelske gidsler i løbet af de to dage, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld skal Israel løslade 60 palæstinensiske fanger fra de israelske fængsler.

Både Israel og Hamas har tidligere tilkendegivet, at de er interesserede i at forlænge pausen i kamphandlingerne på de betingelser.

En israelsk regeringskilde siger, at der højst kan blive tale om en forlængelse på fem dage.

Den nuværende våbenhvile varer fire dage. Den udløber tirsdag morgen.

Læs Borrells tale

Siden den trådte i kraft fredag morgen, har Israel fået 39 israelske og 19 udenlandske gidsler hjem, mens 117 palæstinensiske fanger er blevet løsladt.

Det er ventet, at der også mandag vil blive frigivet et antal gidsler fra Gazastriben i bytte med fanger fra Israels fængsler.

Ifølge israelske medier vil Hamas frigive 11 gidsler. Der er forhandlinger i gang om til gengæld at få løsladt 33 palæstinensiske fanger fra Israel, siger Rashwan.

Aftalen indebærer også, at der sendes mad, vand, medicin og andre fornødenheder ind til civilbefolkningen i Gazastriben.

EU's udenrigschef, Josep Borrell, siger mandag i en tale, at de fire dages pause i kamphandlingerne er et "vigtigt første skridt".

- Men meget mere er nødvendigt for at afhjælpe den alvorlige situation i Gaza og finde en vej ud af den nuværende krise, siger han.

- Pausen bør forlænges for at gøre det bæredygtigt og langvarigt, mens vi arbejder for en politisk løsning.

Borrell talte ved et møde blandt udenrigsministre fra en række europæiske, arabiske og muslimske lande, der mødes søndag og mandag i Barcelona for at drøfte situationen i Israel og Gaza.

Også den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), deltager.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Palestinian Islamist group Hamas releases hustages
    Den 25-årige russisk-israeler Roni Kriboy var et af de gidsler, der søndag blev overdraget fra Hamas' varetægt til Røde Kors, som kørte ham ud af Gazastriben sammen med i alt 16 andre gidsler. Kriboy blev taget til fange af Hamas under en musikfestival nær grænsen til Gazastriben 7. oktober. Foto: Al-Qassam Brigades, Military Win/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt