Annonce
Udland

Endnu en præst mistænkes for massedrab i Kenya

Politifolk i Kenya anholder den velhavende tv-prædikant Ezekiel Odero, som tiltrækker store folkemængder til sin kirke. Han hævder, at "hellige" tøjrester, som sælges ved hans megastore kirkemøder, kan helbrede sygdom. Han beskyldes for at have begået massedrab på medlemmerne af hans menighed, New Life Prayer Centre and Church. Foto: Stringer/Reuters
Myndighederne har fundet flere end 100 indespærrede personer i en kirke i Kenya. Højtstående præst er anholdt.

En præst i Kenya anklages for at have begået massedrab på medlemmerne af hans menighed, New Life Prayer Centre and Church.

Det oplyser landets indenrigsminister, Kithure Kindiki.

Sagen følger efter en sag om en anden præst, som mistænkes for at have opfordret medlemmerne af hans menighed til at sulte sig ihjel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgår ikke, hvad der konkret har ledt til mistanken om drab mod præsten fra New Life Prayer Centre and Church, men flere end 100 personer er fundet indespærret i kirkens bygninger.

Den velhavende tv-prædikant, Ezekiel Odero, som tiltrækker store folkemængder, har plads til 40.000 i sin kirke. Han hævder, at "hellige" tøjrester, som sælges ved hans megastore kirkemøder, kan helbrede sygdom.

Odero er blevet anholdt og "står foran sigtelser, der vedrører massedrab på hans følgere", siger Kenyas indenrigsminister.

I forbindelse med den anden sag, hvor kirkemedlemmer skal have sultet sig selv ihjel på deres præsts opfordring, er der fundet næsten 100 lig.

Præsten - eller kultlederen - i den sag hedder Paul McKcenzie Nthenge. Han har sagt til sine medlemmer, at de vil møde Jesus, hvis de sulter sig ihjel.

Mens der løbende er fundet flere afdøde medlemmer af kirken, har Kenyas regering lovet at slå hårdt ned på ekstreme og afvigende trosretninger i landet.

Politiet har ikke sat de seneste to store sager i forbindelse med hinanden, og myndighederne har ikke oplyst yderligere detaljer om beskyldningerne mod Odero og hans kirke.

Odero, som typisk går klædt i en hvid kjortel, og som regel har en bibel i hånden, er blevet ført til Mombassa for blive afhørt. Hans kirke har hovedkvarter i kystbyen Malindi.

I sagen omkring Nthenge er mindst 22 anholdt. Mange af de omkomne, der er fundet, er børn.

Det er uklart, hvordan Nthenge har haft mulighed for at fortsætte sin prædikantvirksomhed, efter at han kom i politiets søgelys for seks år siden.

Han blev anholdt i 2017 og anklaget for "radikalisering", rapporterer lokale medier.

Han blev anholdt igen i sidste måned, efter at to børn var sultet ihjel hos deres forældre, som havde lyttet til hans budskaber.

Nthenge stilles for retten den 2. maj.

/ritzau/AFP

  • Detectives escort Ezekiel Ombok Odero at the police headquarters in Mombasa
    Politifolk i Kenya anholder den velhavende tv-prædikant Ezekiel Odero, som tiltrækker store folkemængder til sin kirke. Han hævder, at "hellige" tøjrester, som sælges ved hans megastore kirkemøder, kan helbrede sygdom. Han beskyldes for at have begået massedrab på medlemmerne af hans menighed, New Life Prayer Centre and Church. Foto: Stringer/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud