Annonce
Udland

Iværksættere slår alarm over lukning af Silicon Valley Bank

Silicon Valley Bank kollapsede, efter at frygt for bankens finansielle helbred fik kunder til hastigt at trække deres penge ud. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters

En hel generation af startups kan blive tabt på gulvet med lukningen af Silicon Valley Bank, advarer investor.

Lukningen af Silicon Valley Bank (SVB) har allerede sendt rystelser gennem det amerikanske banksystem, og nu advarer iværksættere om, at "en hel generation af amerikanske startups" kan blive tabt på gulvet.

De dystre forudsigelser kommer blandt andet fra Garry Tan, som står bag inkubatoren Y Combinator i Silicon Valley. En inkubator er typisk en virksomhed, der hjælper nyopstartede virksomheder på vej, mod at inkubatoren får en ejerandel i virksomheden.

- De virkelige ofre her er bankkunderne: Startups med mellem 10 og 100 ansatte, som ikke kan udbetale løn, og som må hjemsende medarbejdere eller nedlægge deres arbejde allerede inden mandag, skriver Tan på Twitter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Garry Tans inkubator har blandt andet hjulpet selskaber som udlejningssiden Airbnb og kryptobørsen Coinbase på vej.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Finansmyndigheder i delstaten Californien lukkede fredag den kriseramte bank. Bankens afdelinger genåbner mandag under føderal kontrol, meddeler føderale og californiske myndigheder.

Silicon Valley Bank er kommet i problemer, efter at bankens moderselskab meddelte, at det er i bekneb for kapital.

Joseph DeSimone, en professor ved Stanford Universitet i USA og grundlægger af flere virksomheder, fortæller, at banken er en integreret del af startup-kulturen i det techrige område.

- SVB kendte iværksættersamfundet, siger han ifølge AFP.

- De hjalp os med at rekruttere, de hjalp os med at sikre huslån til tilflyttende medarbejdere, og de tilbød finansiel rådgivning til nyudnævnte chefer. Så deres forsvinden er virkelig et tab.

Visse af Silicon Valley Banks kunder vil være beskyttet af den amerikanske myndighed Det Føderale Indskudsforsikringsselskab (FDIC).

Myndigheden dækker dog kun tab op til 250.000 dollar - cirka 1,76 millioner danske kroner.

Det seneste årsregnskab fra den kriseramte bank viste, at 96 procent af de 173 milliarder dollar, som kunder har i banken, ikke er dækket af FDIC's beskyttelse.

Myndigheden forsikrede fredag kunder om, at den ville gøre sit bedste for at udbetale forsikringsbeløbet til de omfattede kunder. Men de kunder, hvis penge ikke er forsikret, vil være afhængige af frasalg af bankens aktiver.

Joseph DeSimone, professor og iværksætter, advarer om, at lukningen af Silicon Valley Bank kan få store konsekvenser for især de nyopstartede virksomheder, for hvem banken var en enorm ressource både i form af kapital og rådgivning. (Arkivfoto). Foto: Carolyn Kaster/Ritzau Scanpix

Kollapset i Silicon Valley Bank skete, efter at tvivl om bankens finansielle tilstand fik utallige kunder til hastigt at trække deres aktiver ud af banken.

Det har i USA skabt frygt for, at kunder kunne finde på at hive deres penge ud af andre banker, der primært arbejder med techvirksomheder og -startups.

FDIC og USA's Centralbank overvejer ifølge nyhedsbureauet Reuters at oprette en pulje, hvorfra der kan udmøntes penge til banker, som oplever problemer på grund af Silicon Valley Bank-kollapset.

Landets præsident, Joe Biden, har lørdag haft møder med guvernøren i Californien, hvor Silicon Valley ligger, om situationen, og hvordan den bedst håndteres.

/ritzau/

  • Silicon Valley Bank kollapsede, efter at frygt for bankens finansielle helbred fik kunder til hastigt at trække deres penge ud. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
  • Joseph DeSimone, professor og iværksætter, advarer om, at lukningen af Silicon Valley Bank kan få store konsekvenser for især de nyopstartede virksomheder, for hvem banken var en enorm ressource både i form af kapital og rådgivning. (Arkivfoto). Foto: Carolyn Kaster/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer