Annonce
Udland

EU åbning for miner og fabrikker får miljøkritik

Hurtigere tilladelser til miner og fabrikker, der producere strategisk vigtig grøn teknologi, skal følges af et skærpet fokus på miljøhensyn. Det siger ledende næstformand for EU-Kommissionen, Frans Timmermans. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Flere miljøorganisationer er skeptiske over for, at EU-Kommissionen vil give hurtigere tilladelser.

Hvis en europæisk virksomhed vil oprette en mine for at udvinde sjældne jordarter, så skal tilladelsen komme markant hurtigere.

Det samme gælder tilladelser til nye vindmølle- og solcellefabrikker i EU.

Det er en del af to centrale forslag fra EU-Kommissionen, som blev fremlagt torsdag. Til sammen skal de medvirke til at øge EU's uafhængighed, når det gælder kritiske råstoffer og grøn teknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men forslagene indebærer en risiko for, at miljøet tilsidesættes. Og for at borgere ikke bliver hørt. Det mener European Environmental Bureau (EEB), der er en sammenslutning af omkring 170 miljøorganisationer fra 35 lande.

- Det er hverken nødvendigt eller ønskeligt, at kapløbet mod klimaneutralitet bliver et kapløb mod bunden med hensyn til miljøstandarder, siger Patrick ten Brink, generalsekretær i EEB.

Han er bekymret for, at EU-Kommissionen vil sætte hensyn til hastigheden i sagsbehandlingen over hensyn til miljøet.

- Hurtige tilladelsesprocedurer kan komme på bekostning af miljølovgivningen, og inddragelse af lokalsamfund. Sprogbrugen gør det klart, at målet er at presse lokalsamfundene til at sige ja i sidste ende, siger Diego Marin, politisk ansvarlig for råstoffer og ressourceretfærdighed i EEB.

EU-Kommissionen fremlagde torsdag Critical Raw Materials Act og Net-Zero Industry Act på pressemøder i Bruxelles. Her blev det understreget, at EU risikerer at falde bagud og miste grønne arbejdspladser, hvis virksomheder ikke hurtigere kan få tilladelse til projekter.

EEB er dog også bekymret for, at EU-Kommissionen i sin iver vil tilsidesætte hensynet til lokalbefolkningen. Heriblandt oprindelige folk som samerne, der lever i områder i blandt andet Nordsverige, hvor der udsigt til nye mineprojekter.

I Danmark er Rådet for Grøn Omstilling dog mindre skeptisk.

- Jeg tror godt, at det kan lykkes at etablere en bæredygtig produktion af råstoffer i EU. På den måde sikrer vi både, at vi ikke er så afhængige af råstoffer andre steder fra. Og vi vil heller ikke længere skulle lukke øjnene for det miljøaftryk, vi er med til at lave i de lande, hvor vi i dag importerer de her materialer fra.

Sådan lyder det fra Anna Fenger Schefte. Hun er seniorrådgiver for Ressourcer & Cirkulær Økonomi i Rådet for Grøn Omstilling.

Hun peger på, at miljøet globalt set ikke får det bedre af, at EU outsourcer minedriften til Kina og Afrika.

- Miljøaftrykket er der jo, og det vil givetvis være væsentligt større i de områder, siger Anna Fenger Schefte.

EU-Kommissionens intention er, at de hurtigere tilladelser skal følges af øget opmærksomhed på miljøhensyn. Det siger ledende næstformand i EU-Kommissionen, Frans Timmermans.

- Vi tror på, at vi kan strømline processerne omkring tilladelser uden at gå på kompromis med miljøet. Jeg har haft konkrete oplevelser i medlemslande, hvor det fungerer, siger Frans Timmermans.

/ritzau/

  • EU-åbning for miner og fabrikker får miljøkritik
    Hurtigere tilladelser til miner og fabrikker, der producere strategisk vigtig grøn teknologi, skal følges af et skærpet fokus på miljøhensyn. Det siger ledende næstformand for EU-Kommissionen, Frans Timmermans. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer