EU-chef skitserer kompromis i dansk mærkesag om CO2-kvoter

Der er stadig lige så mange meninger om, hvordan EU skal nå sine reduktionsmål for CO2, som der er medlemslande i unionen.

Status er status quo efter et topmøde mandag og tirsdag. Man måtte opgive at indføje yderligere retningspile for, hvordan byrden med at reducere skal fordeles. Udkast til en fælles klimatekst blev reduceret til det helt basale.

De svære slagsmål blev udsat. Diskussionerne bliver bøvlede, spår statsminister Mette Frederiksen (S).

- Vi har rundet den. Men vi har ikke taget fat på kampen, og det bliver en stor kamp, siger Frederiksen efter topmødet i Bruxelles.

Stats- og regeringscheferne fik alligevel lidt mere at tænke over i form af en skitse til, hvordan reduktioner kan nås for sektorerne transport og bygninger, der udleder en betydelig del af den samlede CO2.

Skitsen er modelleret over en miniudgave af EU's klimakvotesystem (ETS).

- Idéen er at introducere et separat kvotehandelssystem (ETS) i meget lille skala i begyndelsen. Det skal fra starten være knyttet til en klar social kompensationsordning, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Det forslag vil være del af en større pakke for, hvordan EU konkret skal komme i mål med at reducere mindst 55 procent i 2030 og nå klimaneutralitet i 2050. Pakken ventes 14. juli.

For bygninger og transport vil kvoteprisen være noget lavere end i det eksisterende ETS. Og der vil være indbygget udligningsordninger, så det ikke rammer for socialt skævt.

- Vi kommer til at have diskussioner om kvotesystemet, men i lige så høj grad, hvordan sikrer vi denne omstilling på den klogeste måde, og får de lavthængende frugter, dem der måtte være tilbage rundt omkring, hevet ned først, siger Mette Frederiksen (S).

Især Danmark er meget optaget af, at der sættes gang i reduktioner i de lande, der endnu ikke har reduceret så meget. Argumentet er, at det er billigere at hente reduktioner her.

Omvendt mener disse lande, at de rigere EU-lange i højere grad skal betale for, at EU når i mål.

- Jeg har gjort gældende fra dansk side, at vi så absolut er et af de mest ambitiøse lande i EU, og et af de lande, der har skubbet mest på, for at vi skal have fælles ambitiøse målsætninger. Så det kræver, at alle skal bidrage.

- Den gamle logik om, at nogle nærmest ikke skal bidage, og andre skal bidrage rigtig meget, det hjælper ikke klimaet, og så tror jeg heller ikke, at vi når i mål, siger statsministeren.

Statsministeren gik ind til mødet med et mål om, at det eksisterende ETS-system udvides med transport og bygninger. Det gjorde Tyskland også, men det store flertal er imod.

I flere EU-lande frygter man, at det vil føre til protestbevægelser som de gule veste, da priser på brændstof og opvarmning af huse vil stige.

Med en ens kvotepris for CO2 for hele unionen vil det ramme socialt skævt i EU, er argumentet.

EU-Kommissionens formand vælger at fokusere på, at det er "en sejr", at landene nu står sammen om de fælles CO2-mål, hvilket tidligere har været en svær kamp.

- Det er et kæmpe skridt frem, at ingen medlemslande længere stiller spørgsmål ved vores fælles mål, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen.