EU-kommissær tror EU-lande vil enes om migrationspagt torsdag

EU-landenes indenrigs- og justitsministre er torsdag samlet i Bruxelles. Her kan de måske nå til enighed om den sidste del af migrationspagten.

Det siger EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, forud for mødet.

- Jeg er optimistisk i forhold til, at dette møde i ministerrådet vil blive ligesom mødet i juni. Forhåbentligt kan ministrene blive enige om den sidste del af migrationspagten - krisemekanismen, skriver Ylva Johansson på det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.

En aftale i EU-Ministerrådet er ikke ensbetydende med, at migrationspagten dermed er på plads.

Men det vil åbne for de afsluttende forhandlinger med EU-Parlamentet. Dermed vil en aftale måske kunne falde på plads i år, hvis der kan opnås enighed i parlamentet.

Det vil i givet fald være afslutningen på flere års usikkerhed om den fælles asyl- og migrationspolitik i EU.

Særligt siden 2015, hvor Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, åbnede for, at omkring en million migranter kunne vandre op igennem Europa, har det været tydeligt, at systemet ikke fungerede.

Dele af asylsystemet har været sat ud af kraft. Og det har været meget svært for EU-landene at nå til enighed om en ny løsning.

Det skyldes blandt andet, at EU-landene har modstridende interesser.

Lande som Italien og Grækenland har presset på for, at der skal være solidaritet i EU, så asylansøgere registreret i landene på EU's ydre grænser kan sendes videre til andre EU-lande.

Det har der dog ikke været stor appetit på blandt landene i det nordlige Europa.

Samtidig er der interne uenigheder i EU-landene. Her ønsker nogle partier helt at bremse migrationsstrømme, mens andre vil forsvare retten til asyl.

Partier som blandt andre De Grønne i Tyskland har længe holdt fast i, at reglerne i asyl- og migrationspagten går for langt i forhold til at fratage asylsøgere deres rettigheder.

Ylva Johansson håber dog, at det torsdag vil lykkes landene at nå til enighed om krisemekanismen i migrations- og asylpagten.

Den blev fremlagt af EU-Kommissionen i 2020 og består af 10 forordninger, der tilsammen skal sikre en bedre håndtering af tilstrømningen af migranter.

Blandt andet vil den betyde, at der skal oprettes asylbehandlingscentre ved EU's ydre grænser.

Krisemekanismen har været kontroversiel i blandt andet Tyskland, fordi reglerne vil give grænsemyndighederne lov til at låse migranter inde i detentionscentre i op til 40 uger, mens de behandler asylansøgninger.

Det har De Grønne været imod. Partiet indgår i regeringskoalitionen og har derfor stor indflydelse på den tyske politik.

Men den store fremgang til det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD), kan måske føre til, at den tyske regering bløder op, så der torsdag kan skabes flertal for en aftale.

/ritzau/