Annonce
Udland

EU-Kommission vil ramme russisk våbenindustri med nye sanktioner

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremlagde onsdag forslaget til den tiende sanktionspakke mod Rusland. Den vil blandt andet ramme eksporten af teknologi, som kan bruges til våbenfremstilling. Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
EU-Kommissionen foreslår at forbyde eksport af en række komponenter, som Rusland kan bruge til våben.

EU-Kommissionen har onsdag fremlagt sit udspil til den tiende sanktionspakke mod Rusland.

Den indeholder eksportforbud for 11 milliarder euro, hvilket svarer til mere end 80 milliarder kroner.

Det skal fratage Rusland adgang til kritisk teknologi. Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde i Bruxelles.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi går målrettet efter industrielle produkter, som Rusland ikke kan få fra andre lande, siger Ursula von der Leyen.

Det er blandt andet elektroniske komponenter, dele til maskiner og specielle køretøjer. Dermed vil EU-Kommissionen lægge pres på russisk økonomi.

Samtidig vil EU-Kommissionen forbyde eksport af 47 bestemte elektroniske komponenter, som kan bruges i russiske våbensystemer. Dermed fortsætter man forsøget på at bremse den russiske våbenindustri.

- Det er komponenter, som kan bruges i russiske missiler, droner og helikoptere, siger Ursula von der Leyen.

EU-Kommissionens forslag skal nu diskuteres med EU-landene. Håbet er, at der kan opnås enighed om sanktionerne forud for årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Det vil sige inden 24. februar i år.

- Med denne pakke lægger vi op til at forbyde alle tekniske produkter, som findes på slagmarken. Og vi vil sikre os, at de ikke finder frem til slagmarken ad andre veje, siger Ursula von der Leyen.

For første gang vil EU-Kommissionen derfor tilføje tredjelande til sanktionerne mod eksport af materiale til Rusland. Det skal sikre, at Rusland ikke blot køber våben og nødvendige dele til droner og missiler fra andre lande.

- Irans Revolutionsgarde har forsynet Rusland med droner, så de kan ramme civil infrastruktur i Ukraine. Derfor tilføjer vi nu syv iranske, juridiske enheder til vores sanktioner mod produkter, der kan bruges til militære formål.

- Og vi står klar til at tilføje yderligere juridiske enheder fra Iran og andre tredjelande, hvis de forsyner Rusland med sensitiv teknologi. Det bør virke som en stærk afskrækkelse for andre lande, siger Ursula von der Leyen.

På den baggrund mener hun, at der er tale om et "komplet forbud" mod at sælge sensitiv teknologi til Rusland.

EU-Kommissionen lægger også op til at ramme "Putins propagandister". Ifølge Ursula von der Leyen har Putin hyret tusinder af personer, som spreder "løgne" i de vestlige samfund for at splitte dem.

Derfor vil EU-Kommissionen putte "propagandister" på sanktionslisten sammen med yderligere politiske og militære ledere, siger Ursula von der Leyen.

EU-Kommissionen ønsker desuden at lave et overblik over alle de indefrosne midler fra den russiske centralbank, som befinder sig i EU.

- Vi bliver nødt til at vide, hvor de befinder sig, og hvor meget de er værd. Det er afgørende, fordi de måske skal bruges til at finansiere genopbygningen af Ukraine, siger von der Leyen.

EU-Kommissionen vil desuden tale med tredjelande for at sikre, at sanktionerne ikke bliver omgået.

/ritzau/

  • EU-Kommissionen fremlægger tiende sanktionspakke mod Rusland
    EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremlagde onsdag forslaget til den tiende sanktionspakke mod Rusland. Den vil blandt andet ramme eksporten af teknologi, som kan bruges til våbenfremstilling. Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Lolland

Købmand trækker sig: Har ikke tid

Lolland

Lollandske børn går sultne i seng

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

112

Mand gik amok og slog politibetjent

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF