Annonce
Udland

EU-leder vil øge finansiel støtte til Vestbalkan

Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, har onsdag foreslået en vækstplan for Vestbalkan. Den skal bringe de seks lande tættere på medlemskab i EU. (Arkivfoto). Foto: Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix
En vækstplan skal sikre hurtigere EU-medlemskab til lande som Montenegro og Serbien, siger kommissionsformand.

EU skal gøre mere for at bringe lande på Vestbalkan ind i EU. For det går kort sagt ikke hurtigt nok.

Sådan lyder det onsdag fra Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, under en konference i Slovakiets hovedstad, Bratislava.

- I dag er der en ny bevidsthed i EU. Vi indser endelig, at det ikke er nok bare at vente på, at vores venner uden for unionen rykker tættere på os. Vi må også tage ansvar for at bringe de aspirerende medlemmer meget tættere på os, siger kommissionsformanden i en tale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkret er det de seks lande på Vestbalkan, hun taler om. Der skal sættes turbo på deres vej til EU-medlemskab, særligt set i lyset af krigen i Ukraine, siger von der Leyen.

Hun foreslår en vækstplan bestående af fire punkter.

Et af dem er at øge EU's finansielle støtte til landene, som tæller Albanien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Montenegro, Kosovo og Serbien.

De er alle kandidatlande til EU, bortset fra Kosovo, som endnu ikke har fået den status.

- Der er hårdt behov for investeringer på Vestbalkan. Investeringerne vil gøre folks liv bedre, og de vil også glatte vejen ind i vores union. Derfor bør vi øge de ressourcer, der sættes af til Vestbalkan, siger Ursula von der Leyen.

Hun uddyber ikke, hvor mange penge EU-Kommissionen mener, der skal sættes af.

De tre andre punkter i vækstplanen handler om gennemførelsen af politiske reformer, en udvidelse af det økonomiske samarbejde landene imellem samt at bringe de seks lande tættere på EU's indre marked.

- Adgang til det indre marked har været den største drivkraft for økonomisk vækst for de lande, der er blevet medlem af EU i de seneste to årtier.

- Men lande, hvis vej til EU allerede ser lovende ud, bør også kunne nyde godt af vores indre marked, siger Ursula von der Leyen.

Hendes udmelding kommer, efter at blandt andre Olaf Scholz, Tysklands forbundskansler, har talt om vigtigheden af at komme videre med optagelsen af landene på Vestbalkan.

- En ærlig udvidelsespolitik holder sig til sine løfter. Det gælder først og fremmest de løfter, der er givet til landene på Vestbalkan, sagde kansleren i en tale i EU-Parlamentet 9. maj.

Fra dansk side har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kaldt det "uafvendeligt", at EU skal udvides med markant flere lande.

/ritzau/

  • EU institutions press conference ahead of G7 Summit
    Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, har onsdag foreslået en vækstplan for Vestbalkan. Den skal bringe de seks lande tættere på medlemskab i EU. (Arkivfoto). Foto: Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt