Annonce
Udland

EU-ledere varsler stramning af sanktioner mod Rusland

Fælles erklæring fra Thorning og EU-kollegerne understreger Ruslands ansvar for weekendens drab i Marjupol.

Der er lagt i ovnen til endnu en stramning af EU's sanktioner mod Rusland.

De 28 EU-landes stats- og regeringschefer fordømmer tirsdag i en fælles erklæring weekendens drab på civile i den ukrainske by Marjupol og noterer sig "beviser for Ruslands fortsatte og voksende støtte til separatisterne, hvilket understreger Ruslands ansvar".

Lederne minder om, at de selv på deres seneste topmøde i december erklærede sig rede til "om nødvendigt at tage yderligere skridt".

De siger, at udenrigsministrene på deres hasteindkaldte møde på torsdag skal overveje at skærpe EU's sanktioner mod Rusland.

- I lyset af den forværrede situation opfordrer vi det kommende udenrigsministermøde til at vurdere situationen og overveje enhver passende handling, i særdeleshed yderligere restriktive foranstaltninger med sigte på en hurtig og omfattende gennemførelse af Minskaftalerne, hedder det med henvisning til sidste års skitse til en fredsplan for Ukraine.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) sagde mandag til Ritzau, at han forventer, at udenrigsrådet torsdag "uden store uenigheder" kan diskutere at sætte flere navne og virksomheder på EU's sanktionsliste.

Han mener også, man bør bede kommissionen forberede mere omfattende stramninger.

Det hører til sjældenhederne, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes EU-kolleger sender fælles erklæringer ud på et tidspunkt, hvor de ikke er samlet til topmøde i Bruxelles.

Deres næste topmøde er ikke før 12. februar. Det var ikke planen, at Ukraine og forholdet til Rusland skulle være på dagsordenen denne gang. Men det kommer det nu.

30 blev dræbt under et raketangreb lørdag i den østukrainske havneby Marjupol.

FN's vicegeneralsekretær, Jeffrey Feltman, sagde på et hasteindkaldt møde mandag i FN's Sikkerhedsråd, at der kan være tale om krigsforbrydelser.

EU begyndte i marts sidste år at indføre sanktioner mod Rusland. De er siden blevet strammet af flere omgange. Hver af sanktionsrunderne løber et år, og de skal derfor evalueres i henholdsvis marts, juni og juli i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs