Det overvældende ja til en tyrkisk forfatningsændring vækker glæde i EU. Der er dog stadig mange sten på vejen, før Tyrkiet bliver EU-medlemsland.
Et skridt i den rigtige retning, men der er stadig mange skridt at gå endnu. Sådan lyder beskeden fra EU's udenrigsministre efter Tyrkiets ja til en omfattende forfatningsreform ved en folkeafstemning søndag.
- Blandt EU-landene har der været en klar forventning om, at hvis Tyrkiet skulle begynde at rykke sig mere i retning af Europa, så var det meget vigtigt, at der kom et ja til den ny forfatning i går, siger udenrigsminister Lenes Espersen (K).
Men samtidig understreger hun, at Tyrkiet stadig er langt fra målstregen.
- Jeg har ikke lagt skjult på, at Tyrkiet ikke overalt har vist tilstrækkelig med fremskridt i forhold til at opfylde københavnskriterierne, siger Lene Espersen og henviser til en række politiske og økonomiske kriterier for medlemskab.
Carl Bildt, den svenske udenrigsminister, er også positiv, men skeptisk:
- Det her åbner Europas dør, men det vil tage tid, før de kan træde ind ad den.
Specielt Frankrig og Tysklands skepsis over for det tyrkiske medlemskab og spliden om det tyrkisk besatte Nordcypern og det græske Sydcypern udgør store forhindringer.
Og striden om Cypern har være en afgørende faktor for, at 18 ud af 35 såkaldte kapitler i forhandlingerne i øjeblikket er blokeret.
Den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, gav inden mandagens møde mellem EU's udenrigsministre udtryk for, at Tyrkiet er en reel kandidat til et medlemskab i EU.
Westerwelle er dog i Tyskland kendt som langt mere positiv overfor et tyrkisk medlemskab end forbundskansler Angela Merkel.
Tyrkiet blev officielt kandidatland i EU i 2004.
/ritzau/