Annonce
Udland

EU's udenrigschef: Tyskland vil ikke blokere for kampvogne

Tysklands udenrigsminister har mandag sagt på møde for EU-landenes udenrigsministre, at Tyskland ikke vil blokere for andre EU-lande, som ønsker at sende kampvogne til Ukraine. Det siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter mødet. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Tysklands udenrigsminister har på møde i Bruxelles gentaget melding om kampvogne, siger Borrell.

Tyskland vil ikke blokere for Leopard 2-kampvogne til Ukraine.

Det siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter mandagens møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

Ifølge Borrell har Tysklands udenrigsminister gentaget den melding på mandagens møde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Under mødet har vi diskuteret spørgsmålet. Og det er åbenbart, at den tyske udenrigsminister allerede før mødet sagde, at Tyskland ikke vil blokere.

- Så Tyskland blokerer ikke for, at andre lande kan sende deres Leopard 2-kampvogne, siger Josep Borrell.

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, har dog endnu ikke meddelt, at Tyskland vil tillade eksport af tyskfremstillede kampvogne til Ukraine.

Derfor kan det stadig fremstå uklart, om den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, taler på vegne af hele koalitionsregeringen.

Annalena Baerbock er fra miljøpartiet De Grønne, som er væsentligt mere kontant over for Rusland end Scholz' parti SPD.

Også Danmark råder over Leopard 2-kampvogne, men forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har tidligere slået fast, at der ikke er nok kampvogne til også at forsyne Ukraine.

Den udmelding fastholder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- Vi er ikke i en situation lige nu, hvor vi er på vej med en ny militærdonation. Det er få dage siden, at vi med bred opbakning i Folketinget donerede samtlige vores 19 Caesar-haubitser til Ukraine. Det er en stor donation, siger Lars Løkke Rasmussen.

Mandagens udmelding fra den tyske udenrigsminister kommer efter en uge, der for alvor har sat spørgsmålstegn ved Tysklands vilje til at gøre alt, hvad man kan, for at hjælpe Ukraine.

Fredag vakte det opsigt, da Polens forsvarsminister, Mariusz Blaszczak, overraskende måtte forlade Ramstein-basen i Tyskland uden tysk opbakning til at sende tyskproducerede Leopard 2-kampvogne til Ukraine.

I ugen op til det stort anlagte møde var alles øjne ellers på Tyskland. Ville landet endelig give lov til at sende de tyskproducerede kampvogne til Ukraine?

Aftenen før mødet meddelte Tysklands nye forsvarsminister, Boris Pistorius, at en beslutning var få timer væk. Og at den senest ville blive meldt ud fredag morgen.

Men ret opsigtsvækkende kom der ingen melding fra den tyske regering, før repræsentanter fra op mod 50 lande, der støtter Ukraine, var samlet på basen.

Undervejs i mødet gik den tyske forsvarsminister ud til pressen og meddelte, at den tyske beslutning om kampvogne var udskudt. Dermed rejste Polen hjem med uforløst sag.

Så sent som søndag fastholdt den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, at alle våbenleverancer skal ske i samarbejde med allierede.

Scholz har forsøgt at holde den tyske beslutning tilbage ved at kræve, at USA først skal gå med til at sende sine Abrams-kampvogne, før Tyskland vil åbne for at sende de tyskfremstillede Leopard 2-kampvogne.

USA har dog afvist at sende de amerikanske kampvogne, fordi man mener, at de er for svære at forsyne og operere i Ukraine.

Søndag gik Annalena Baerbock ud med den melding, som de fleste havde ventet, at Tyskland ville komme med fredag. Den melding har hun altså ifølge Josep Borrell fastholdt mandag over de andre EU-lande.

/ritzau/

  • EU''s udenrigschef: Tyskland blokerer ikke for kampvogne
    Tysklands udenrigsminister har mandag sagt på møde for EU-landenes udenrigsministre, at Tyskland ikke vil blokere for andre EU-lande, som ønsker at sende kampvogne til Ukraine. Det siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter mødet. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud