Annonce
Udland

EU vil fortsætte med at sende våben til Ukraine

EU-medlemslandenes stats- og regeringschefer er fredag nået til enighed om, at den militære støtte til Ukraine fortsætter. Foto: Omar Havana/Ritzau Scanpix

EU-medlemmernes stats- og regeringschefer er til topmøde i Bruxelles. De er enige om fortsat våbenstøtte.

EU fortsætter den militære støtte til Ukraine.

Det fastslår EU’s stats- og regeringschefer i konklusionen fra topmødet fredag eftermiddag.

- EU og dets medlemslande vil fortsætte med at yde militær støtte til Ukraine blandt andet gennem Den europæiske Fredsfacilitet og EU military Assistance Mission såvel som bilateral støtte fra medlemslandene, står der i konklusionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det europæiske ministerråd understreger, at det er vigtigt, at medlemslandenes accelererer leverancerne af våben, så det ukrainske forsvar har, hvad det har brug for. Det gælder blandt andet missiler, ammunition og luftforsvarssystemer.

Rådet opfordrer EU-toppen og kommissionen til at hæve kadencen på arbejdet med yderligere forslag til, hvordan Ukraine kan hjælpes.

- Vi vil fortsætte med at levere de nødvendige våben og ammunition og støtte Ukraines økonomiske behov, siger kommissionsformanden Ursula von der Leyen efter topmødet fredag.

Ruslands muligheder for at føre krig skal også svækkes yderligere. Det skal på sigt ske gennem skærpede sanktioner, der heriblandt skal ramme Ruslands diamanteksport.

Von der Leyen fortæller desuden, at kommissionen arbejder på den 12. sanktionspakke mod Rusland.

Det er der enighed om til trods for, at Slovakiets nyindsatte premierminister, Robert Fico, har meldt ud, at Slovakiet stopper al militær hjælp til Ukraine.

Slovakiet er både medlem af EU og af Nato, og derfor ærgrer beslutningen statsminister Mette Frederiksen (S).

- Jeg forstår ikke beslutningen om at stoppe militære donationer. Jeg er uenig i den. Det er Rusland, der har invaderet et fredeligt, europæisk land, og man vinder desværre ikke sådan en krig alene med ord. Det gør man med våben, sagde Mette Frederiksen, da hun ankom til topmødet torsdag.

Slovakiet vil fortsat yde hjælp til den civile befolkning, men leverancen af våben stopper fuldstændig.

Også Ungarns premierminister, Viktor Orban, sender signaler, som har fået kritik. Tidligere i oktober gav han hånd til Rusland præsident, Vladimir Putin, i Beijing.

Torsdag fortalte han forud for topmødet, at håndtrykket er en del af en strategi for fred.

- I har en krigsstrategi. Vi har en fredsstrategi. Derfor holder vi alle kanaler åbne. Det er vi stolte af. Vi er de eneste, der taler for fred i Europa, hvilket er i alles interesse, sagde Orban.

Ungarn har i flere måneder blokeret for den næste udbetaling på 500 millioner euro fra Den Europæiske Fredsfacilitet. Pengene skal gå til våben til Ukraine.

/ritzau/

  • Belgium EU Summit
    EU-medlemslandenes stats- og regeringschefer er fredag nået til enighed om, at den militære støtte til Ukraine fortsætter. Foto: Omar Havana/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt