Annonce
Udland

Facebook før USA-valg: Vi er meget bedre forberedt end i 2016

Facebook har tidligere erkendt, at 126 millioner amerikanske brugere op til, under og efter valget i 2016 blev udsat for indhold fra internettrolde i Rusland, der angiveligt har forsøgt at påvirke amerikansk politik. Foto: Dado Ruvic/Reuters

Facebook fik for fire år siden kritik for ikke at forhindre misinformation op til præsidentvalg.

Facebook og andre sociale medier fik efter præsidentvalget i USA i 2016 hug for ikke at have gjort nok for at forhindre falske historier og misinformation i at spredes.

Forud for præsidentvalget om fem uger understreger Facebook, at det sociale medie i dag er langt bedre rustet til at bremse internettes trolde.

- Facebook har ændret en hel del siden det amerikanske valg i 2016, siger Nick Clegg, der er vicedirektør for Facebook med ansvar for globale anliggender og kommunikation.

- Vi er bedre forberedt end nogensinde. Vi arbejder hele døgnet på at beskytte valget mod folk, der vil misbruge vores platform, siger han på en pressebriefing.

Meldingen kommer, forud for at præsidentvalgkampen for alvor bliver skudt i gang.

Det sker med den første tv-duel mellem de to kandidater, Joe Biden og Donald Trump, natten til onsdag dansk tid.

Nick Clegg fremhæver, at Facebook - som også ejer Instagram - siden 2016 har tredoblet antallet af ansatte, der arbejder med sikkerhed.

- Vi er i en meget stærkere position til at finde og stoppe koordinerede kampagner, der vil manipulere den offentlige debat, siger han.

Nick Clegg nævner som eksempel, at Facebook i perioden marts til maj har fjernet mere end 100.000 opslag, som har brudt det sociale medies regler i forhold til at forsøge at påvirke vælgerne.

Facebook har desuden strammet sin politik for brug af politiske reklamer.

Det betyder, at for eksempel annoncører til det amerikanske valg skal bevise, at de har adresse i USA. Samtidig skal det fremgå af annoncen, hvem der har betalt for den.

I den sidste uge op til valget vil nye politiske reklamer desuden være bandlyst på Facebook.

Facebook har desuden lavet et informationscenter på sin platform. Centret skal hjælpe brugerne med at finde korrekte oplysninger om, hvor de kan stemme.

Den amerikanske gigant har tidligere erkendt, at 126 millioner amerikanske brugere op til, under og efter valget i 2016 blev udsat for indhold fra internettrolde i Rusland, der angiveligt har forsøgt at påvirke amerikansk politik.

I starten af september oplyste Facebook, at det havde lukket en række falske konti, som det russiske firma IRA skulle stå bag. De var kritiske over for Joe Biden.

I 2017 kom det frem, at netop IRA ved valget i 2016 havde forsøgt at få vælgerne til ikke at stemme på Donald Trumps modkandidat, Hillary Clinton.

Det amerikanske valg løber af stablen 3. november.

  • FILE PHOTO: Silhouettes of mobile users are seen next to a screen projection of Facebook logo in this picture illustration
    Facebook har tidligere erkendt, at 126 millioner amerikanske brugere op til, under og efter valget i 2016 blev udsat for indhold fra internettrolde i Rusland, der angiveligt har forsøgt at påvirke amerikansk politik. Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt