Tyskland og Frankrig har indført egen grænsekontrol for at dæmme op for antallet af migranter. Det sker, mens der fortsat ikke er enighed om en fælles asyl- og migrationspolitik
Her er hovedpunkterne i den seneste, foreløbige aftale om migrationspagten, som blev indgået på et ministerrådsmøde i juni:
* Asylbehandling på grænsen:
Der skal indføres en ny procedure, så asylansøgninger kan behandles hurtigere. Den skal gælde for personer fra lande, hvor det kun er 20 procent eller derunder, der får godkendt deres asylansøgning. Det har været et problem, at personer fra ellers sikre lande som Albanien og Bangladesh har søgt asyl i EU.
De vil fremover kunne afvises hurtigt, hvis aftalen bliver omsat i lov. Så skal det fremover maksimalt tage seks måneder at behandle asylansøgningen. Der indføres også en begrænsning for landene på, hvor mange asylansøgninger de må behandle efter den særlige procedure.
* "Irregulære migranter" skal kunne sendes tilbage til sikre tredjelande uden for EU:
Aftalen åbner for, at der kan laves aftaler med tredjelande om at sende "irregulære migranter" tilbage. Medlemslandene kan i høj grad selv vurdere, om eksempelvis et transitland er sikkert. Samt om den irregulære migrant har tilknytning til det.
Det kan eksempelvis være, at vedkommende har boet i landet eller har familie der. Men reelt er det op til EU-landet at afgøre, om der er en tilstrækkelig forbindelse, så længe man respekterer international lov. Hvis de to betingelser er opfyldt, vil det eksempelvis være muligt at tilbagesende til lande uden for EU som Tunesien.
* Betaling i stedet for at modtage asylansøgere:
Aftalen lægger op til at indføre en solidaritetsmekanisme. Den kan iværksættes, når et land er under stærkt pres fra migration. I så fald vil de resterende lande være forpligtet til at hjælpe.
Det kan gøres ved at overtage nogle af asylansøgerne, men der vil også være alternativer. Et land kan vælge at betale 20.000 euro for hver asylansøger, som man ikke vil tage imod fra det pressede EU-land.
Det er en kontroversiel del af aftalen, fordi et flertal i EU-Parlamentet tidligere har kæmpet for, at der skal være tale om reel omfordeling. Det kan med andre ord blive en knast i forhandlinger mellem EU-landene og EU-Kommissionen, der støtter aftalen, på den ene side og EU-Parlamentet på den anden.
Kilder: Pressemøde med Sveriges migrationsminister, Maria Malmer Stenergard, og EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson.
/ritzau/