Annonce
Udland

FDA-rådgivere giver Johnson & Johnsons vaccine grønt lys

De to andre vacciner, der allerede er blevet godkendt i USA, kræver to doser for at opnå den fulde beskyttelse mod coronavirusset. Johnson & Johnsons vaccine kræver kun en enkelt dosis. (Arkivfoto) Foto: Dado Ruvic/Reuters

Modsat to andre vacciner, der allerede er godkendt i USA, kræver Johnson & Johnsons vaccine kun én dosis.

Et panel af rådgivere for USA' lægemiddelstyrelse, FDA, har fredag enstemmigt stemt for at godkende en covid-19-vaccine fra den amerikanske medicinalgigant Johnson & Johnson til nødbrug i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig oplyser seniorrådgiver i Det Hvide Hus Andy Slavitt, der rådgiver regeringen om coronapandemien, at FDA vil mødes allerede lørdag for at færdiggøre godkendelsen.

- En tredje vaccine, der er sikker og effektiv, er gode nyheder, skriver han på Twitter.

Det rådgivende panel består af læger, eksperter i smitsomme sygdomme og forskere. De mener samstemmende, at fordelene ved Johnson & Johnsons vaccine opvejer risiciene hos personer på 18 år og derover.

Panelets anbefalinger er ikke bindende, mens eksperternes råd bliver ofte fulgt.

Johnson & Johnson har tidligere oplyst, at selskabet vil være i stand til at levere mellem tre millioner og fire millioner vaccinedoser i næste uge, hvis selskabets covid-19-vaccine som ventet bliver godkendt til nødbrug i USA.

Johnson & Johnson ansøgte om en nødgodkendelse 4. februar.

I slutningen af januar konkluderede en rapport, at Johnson & Johnsons vaccine, der modsat de fleste andre covid-19-vacciner kun kræver en enkelt dosis, er 66 procent effektiv over for virusset.

- Dette er en pandemivaccine, der kan gøre en forskel med en enkelt dosis, har Paul Stoffels, der er forskningschef for Johnson & Johnson, tidligere sagt ifølge The New York Times.

De to andre vacciner, der allerede er blevet godkendt i USA, kræver to doser for at opnå den fulde beskyttelse mod coronavirusset.

Det gælder vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna, der har en effekt på henholdsvis 95 og 94,1 procent.

USA har indgået en aftale med Johnson & Johnson om at købe 100 millioner doser af selskabets vaccine for en milliard dollar og mulighed for at købe yderligere 200 millioner doser.

  • De to andre vacciner, der allerede er blevet godkendt i USA, kræver to doser for at opnå den fulde beskyttelse mod coronavirusset. Johnson & Johnsons vaccine kræver kun en enkelt dosis. (Arkivfoto) Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs