Annonce
Udland

Fem mænd dømmes for Tysklands største smykkekup nogensinde

En af de fem mænd i 20'erne, som tirsdag i Dresden blev dømt for det største smykketyveri i Tysklands historie, gemmer sig bag en avis i retten i Dresden. Foto: Sebastian Kahnert/Ritzau Scanpix
Smykketyve i Dresden, der stjal stor samling i kongepalads, slipper billigere, efter de fleste ting er fundet.

En tysk domstol har tirsdag idømt fem medlemmer af en bande domme på op til seks års fængsel for at stå bag det største smykketyveri i Tysklands historie.

Under et indbrud i museet Grünes Gewölbe ("Den Grønne Hvælving") i Dresden i 2019 slap tyvene væk med smykker, der under retssagen har været prissat til over 840 millioner kroner.

Men som reelt kan være meget mere værd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fem dømte skal i fængsel i mellem fire år og fire måneder og seks år og tre måneder. Det er alle mænd i 20'erne.

Dommene er blevet mildere, efter der i januar blev indgået en aftale mellem forsvarerne og anklagerne. På det tidspunkt var de fleste af effekterne fra smykkekuppet blevet returneret til museet Grünes Gewölbe.

En sjette tiltalt er frikendt.

Det var tidligt om morgenen 25. november 2019, at to tyve brød ind i museet i Dresdens kongepalads via et vindue. Forinden havde de afbrudt strømforsyningen.

Inde i museet smadrede de montrer med en økse, og i løbet af få minutter var de sluppet væk med en uvurderlig skat, der daterer sig tilbage til det 17. og 18. århundrede.

Tilsammen forsvandt der 4300 diamanter og andre smykkesten, der indgik i overdådige opsatser, sværd, brocher, sløjfebånd og lignende.

Blandt de stjålne smykker var den berømte hvide Dresden-diamant. Det er en af de mest værdifulde juveler i samlingen fra August den Stærke, der var kurfyrste i delstaten Sachsen for 300 år siden.

/ritzau/dpa

  • GERMANY-TRIAL-MUSEUM-THEFT-VERDICT
    En af de fem mænd i 20'erne, som tirsdag i Dresden blev dømt for det største smykketyveri i Tysklands historie, gemmer sig bag en avis i retten i Dresden. Foto: Sebastian Kahnert/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Helikopter måtte redde mand til havs

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt